FCN vil lave et tigerspring
Med ny ejer og Kasper Hjulmand som træner vil FCN revolutionere måden, der bliver arbejdet med talentudviklingen.
»Du kan ikke vinde noget med børn.« Liverpool-legenden Alan Hansens ord tilbage i 1995 er nogle af fodboldens mest berømte. Fordi Manchester United med et purungt hold gik hen og modbeviste eksperten.
I FC Nordsjælland har man tro på, at en tirsdag ni dage før julen 2015 ændrede det danske fodboldlandskab. Ikke forstået på den måde, at klubben regner med Superliga-guld til maj. Men FCN vil fra sommeren 2016 være en ny, stor faktor på både dansk såvel som skandinavisk plan. Og det skal gøres via en grundlæggende nytænkning i udviklingen af unge fodboldspillere.
Det stod klart i det minut, hvor den nu tidligere ejer og bestyrelsesformand, Allan K. Pedersen, rejste sig op i Sepp Lounge på Farum Park og proklamerede, at han havde solgt sit livsprojekt, selvom klubben aldrig officielt havde været til salg, og det havde været mere end svært.
Når klubber fra en mindre europæisk liga vil foretage et kvantespring, sker det typisk med en mand, der er villig til at bruge penge på at hente spillere fra en hylde, som klubben ikke kunne før.
Men sådan er det FCN-projektet ikke skruet sammen, forsikrede manden med pengene, Tom Vernon, der som sin første handling valgte at fyre Olafur Kristjansson og erstatte ham med Kasper Hjulmand.
»Vi tror helt grundlæggende på, at udviklingen af fodboldspillere ikke bliver gjort godt nok. Derfor ser vi købet af FCN som en unik mulighed for at skabe et samarbejde mellem vores akademier i Ghana, forbindelser i USA samt unge spillere i Danmark og udvikle nogle bedre spillere,« sagde Tom Vernon og uddybede.
»Lige her og nu kan vi ikke udelukke, at vi kommer til at hente spillere i eksempelvis Norge eller Sverige. Men det er et langsigtet mål kun at have akademi-spillere på holdet,« sagde Vernon.
Ikke spillet ud mod Randers
Englænderen er ikke kun tidligere Manchester Unitedscout, men også manden, der i efteråret viste interesse i et køb af Randers, som dog ikke blev til noget.
Vernon afviste ved præsentationen af FCN-købet, at han og investorgruppen har spillet de to klubber ud mod hinanden.
»Jeg kan ikke sige præcist, hvad der skete med Randers. Det har vi en aftale om. Vi har ikke spillet på flere heste samtidig. Men en sportsdirektør går jo typisk heller ikke ud på transfermarkedet med kun et mål,« sagde Tom Vernon.
I modsætning til forhandlingerne med Randers, som strakte sig over en længere periode, opstod den første kontakt mellem Allan K. Pedersen og Tom Vernon for blot et par uger siden.
»Jeg var ikke overbevist fra starten, men det blev jeg me- Det nye ejerskab
FCN vil kunne trække på akademi-spillere i Ghana.
Det er et mål for fremtiden at stille hold udelukkende fra eget akademi og dem i Vernons portfolio.
Klubben vil klare sig i toppen af dansk fodbold og gå efter europæisk deltagelse.
Tom Vernon flytter til Danmark og bliver daglig leder af FCN.
NNNNre og mere. Tom kunne præsentere reelle resultater med talentarbejdet i Ghana. Jeg har igennem årene fået mange tilbud, men her kunne man lægge noget konkret på bordet,« sagde Allan K. Pedersen.
Hjulmand med store tilbud
Som en af de få mænd i fodbold kunne Allan K. Pedersen derfor trække sig ud med overskud på bankbogen.
»Jeg har haft det princip, at hvis klubben skulle sælges, skulle den også koste kassen. Jeg har fra start været ultima- tiv på min pris, og den er blevet mødt,« sagde den tidligere ejer og bekræftede herefter med et stille smil snakken om et salg lige omkring et trecifret millionbeløb.
Under præsentationen af den nye organisation fortalte Tom Vernon, at han og Kasper Hjulmand havde været bundet ved hoften i hvilket som helst køb. Hjulmand fortalte selv, at han havde sagt nej til flere klubber fra de største ligaer, fordi han ser FCN-projektet som noget helt unikt.
»Jeg tror meget på den karakterudvikling af unge spillere, som Tom står for, hvor de unge spillere mødes med kontrolleret modgang for at blive stærkere. Det er mit mål, at vi kan komme til at se et hold med unge spiller, der er langt hurtige og teknisk bedre end tidligere herhjemme,« sagde Kasper Hjulmand. Læs sportsredaktørens klumme eksklusivt i
jp.dk/premium