Jyllands-Posten

HK Østjylland skal have ny formand

Efter 10 år som formand for HK Østjylland siger Viggo Thinggaard farvel ved generalfor­samlingen i marts.

- ANITA VOGNSTRUP Privatfoto

Når HK Østjylland holder generalfor­samling i marts, får fagforenin­gen en ny formand. HK’s love tvinger nemlig den nuværende formand, Viggo Thinggard, til at forlade posten.

»Jeg tog gerne en periode mere, men jeg må acceptere, at min alder tvinger mig til at gå af,« siger Viggo Thinggaard.

Det er reglen om, at en formand ikke kan genvælges, hvis han på tids- punktet for genvalget er fyldt 62 år, der tvinger Viggo Thinggaard, som rundede de 62 år den 24. oktober i år, til at overlade posten til en anden.

»Det er et utrolig spændende job. Vi har nået mange resultater gennem årene, men der er fortsat et stort arbejde, der skal gøres. Den nye formand får travlt, men også mulighed for at sætte sit præg på det østjyske arbejdsmar­ked,« siger formanden.

Stadig mange projekter

Viggo Thinggaard har været fagligt aktiv i HK siden 1983. Først som formand for HK Silkeborg og siden som fællesform­and for HK Øst- jylland. Det har ført ham til adskillige bestyrelse­sposter, også uden for HK. han er bl.a. formand for LO Silkeborg-Favrskov, Det regionale Arbejdsmar­kedsråd RARØstjyll­and og medlem af Vækstforum for Region Midtjyllan­d.

»Jeg siger farvel som fællesform­and for HK Østjylland, men jeg bliver på de øvrige poster. Jeg har stadig mange projekter og mange mål at nå,« siger Viggo Thinggaard.

Alle medlemmer af HK Østjylland kan stille op til posten som fællesform­and. Hvem der bliver den nye formand, afgøres på generalfor­samlingen den 31. marts 2016.

 ??  ?? Viggo Thinggaard takker af efter 10 år som formand for HK Østjylland.
Viggo Thinggaard takker af efter 10 år som formand for HK Østjylland.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark