Flere slags betydningsskift
Sågar det gode gamle barn blev tabueret af skolelaererne
Sidst så vi på betydningsskift 1955-2024, men interesserede os mest for, hvilke typer skift de udgør – ud fra den antagelse, at betydningsskift falder i nogle få klasser, i alle sprog. Vi fandt, at digter og laps
hørte til typen »ordet får sin pålydende betydning«. Til den hører også aendringerne i forfordele, genistreg, imødegå.
Strømer hørte til nyt underbegreb, hvortil også hører etnisk (nu kun om fremmede), makaroni (’stoffet pasta’ > »melorme«), livvagt (nu isaer historisk).
Overstå hører til nyt overbegreb, hvortil hører klient (nu ikke blot hos advokat), odør (> neutralt), respons (ej kun i psykologi), rimelig (nu også rimelig fattig), skuespiller (nu om begge køn).
Verdensaendring: diskotek, julefrokost, socialisme (nu isaer = ’blød venstre-orienterethed’), ilttelt ’telt med højt iltindhold’ > (også) ’telt med ilt-underskud’.
Men der flere typer:
Inflation: Angivelig: opr. = ’sandt og dokumenterbart’, nu ’ifølge nogen’, men også > ’notorisk’ (Hun sparkede til døren, for den binder angivelig). Dvs. at en markant betydning med flere karakteristika aendres til en simplere. Misforstået/halvglemt ord: Lemfaeldig
betød ’mild (om behandling)’, men sjaeldent og uigennemskueligt, som det var, blev det > ’tilfaeldig’, også pga. lyd-ligheden. Det ligeledes litteraere og uigennemskuelige virak ’haedersbevisninger’ blev > ’ballade’.
I min undersøgelse (»Neologismer« 2014) var der kun 1 ord ud af 40, der faldt uden for de smukke brede kategorier. I 1955 betød almindelige mennesker ”folk, som de er flest” , men i dag betyder det gerne ”andre mennesker”: Postbude véd sådan noget, almindelige mennesker véd det ikke.
Hertil kommer så et vaeld af nye tabuord (og disses erstatninger): Alderdomshjem, almisse, eskimo, gammel, husmor, indianer, neger, rengøringskone, sigøjner, sinke, u-land osv. De var alle vaerdi-neutrale – og er det stadig. Man kan ikke høre på dem, hvad en afsender mener (som ved slyngel, hejre), blot at han bryder tabu.
Men de havde, for nogle, så negative associationer, at disse nogle – som en slags støtte til den forment svage – brugte eufemismer i stedet. Det opdagede vi andre hurtigt og indså, at det nu var sikrest at sige inuit, hjemmeløbende, afrikaner, 3.verdensland osv. –
Sågar det gode gamle barn (om 12+) blev tabueret af skolelaererne; de taler i dag altid om skolens børn og unge – undtagen om Fonsecas kaereste; hun er et barn – det er der mere smaeld i.