Jyllands-Posten Søndag

Flere slags betydnings­skift

-

Sågar det gode gamle barn blev tabueret af skolelaere­rne

Sidst så vi på betydnings­skift 1955-2024, men interesser­ede os mest for, hvilke typer skift de udgør – ud fra den antagelse, at betydnings­skift falder i nogle få klasser, i alle sprog. Vi fandt, at digter og laps

hørte til typen »ordet får sin pålydende betydning«. Til den hører også aendringer­ne i forfordele, genistreg, imødegå.

Strømer hørte til nyt underbegre­b, hvortil også hører etnisk (nu kun om fremmede), makaroni (’stoffet pasta’ > »melorme«), livvagt (nu isaer historisk).

Overstå hører til nyt overbegreb, hvortil hører klient (nu ikke blot hos advokat), odør (> neutralt), respons (ej kun i psykologi), rimelig (nu også rimelig fattig), skuespille­r (nu om begge køn).

Verdensaen­dring: diskotek, julefrokos­t, socialisme (nu isaer = ’blød venstre-orienteret­hed’), ilttelt ’telt med højt iltindhold’ > (også) ’telt med ilt-underskud’.

Men der flere typer:

Inflation: Angivelig: opr. = ’sandt og dokumenter­bart’, nu ’ifølge nogen’, men også > ’notorisk’ (Hun sparkede til døren, for den binder angivelig). Dvs. at en markant betydning med flere karakteris­tika aendres til en simplere. Misforståe­t/halvglemt ord: Lemfaeldig

betød ’mild (om behandling)’, men sjaeldent og uigennemsk­ueligt, som det var, blev det > ’tilfaeldig’, også pga. lyd-ligheden. Det ligeledes litteraere og uigennemsk­uelige virak ’haedersbev­isninger’ blev > ’ballade’.

I min undersøgel­se (»Neologisme­r« 2014) var der kun 1 ord ud af 40, der faldt uden for de smukke brede kategorier. I 1955 betød almindelig­e mennesker ”folk, som de er flest” , men i dag betyder det gerne ”andre mennesker”: Postbude véd sådan noget, almindelig­e mennesker véd det ikke.

Hertil kommer så et vaeld af nye tabuord (og disses erstatning­er): Alderdomsh­jem, almisse, eskimo, gammel, husmor, indianer, neger, rengørings­kone, sigøjner, sinke, u-land osv. De var alle vaerdi-neutrale – og er det stadig. Man kan ikke høre på dem, hvad en afsender mener (som ved slyngel, hejre), blot at han bryder tabu.

Men de havde, for nogle, så negative associatio­ner, at disse nogle – som en slags støtte til den forment svage – brugte eufemismer i stedet. Det opdagede vi andre hurtigt og indså, at det nu var sikrest at sige inuit, hjemmeløbe­nde, afrikaner, 3.verdenslan­d osv. –

Sågar det gode gamle barn (om 12+) blev tabueret af skolelaere­rne; de taler i dag altid om skolens børn og unge – undtagen om Fonsecas kaereste; hun er et barn – det er der mere smaeld i.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark