Hestepiger med en flosset moral
Josephine Højbjerg og Birgitte Hjort Sørensen spiller fornemt op mod hinanden i TV 2-serien ”Dark Horse”
DRAMA
DANMARK, 2023 Skaber: Sara Isabella Jønsson Vises på TV 2 og kan streames på TV2 PLAY Seks afsnit a ca. 35 minutters varighed
Hvad der praecis er årsagen til, at kosmopolitten Eva (en fremragende Birgitte Hjort Sørensen) er flyttet fra Shanghai og hjem til sin barndoms landlige provinshul sammen med sin 17-årige datter Anna (Josephine Højbjerg) står i løbet af de første fire afsnit af TV2-serien ”Dark Horse” aldrig helt klart.
Men det involverer en lynskilsmisse, forfalskede underskrifter, økonomiske fuskerier og en flytning i al hast. Den ulmende spaending er altså til at tage at føle på i dramaserien af Sara Isabella Jønsson, som vi kender fra hendes fremragende filmmanuskripter til ”Ustyrlig” (2023) og ”Hvor kragerne vender” (2020), der står staerkest i sit dobbelte karakterportraet af mor og datter, men har det svaerere, når det kommer til kontante konflikter.
Det er ikke overraskende enormt kontrastfyldt for både Eva og Anna at flytte fra den pulserende storby og langt ud på landet til Evas bror Christians (Mads Rømer) gård. Christian er stadig nedtrykt efter tabet af sin hustru seks år tidligere og bor alene sammen med sine børn Ollie (Nina Rask) og Louis (Sylvester Engelhardt), og mens Eva slår sig på sin brors indadvendte ro, irriteres han over hendes evindelige rødvinsdrikkeri og fremturende adfaerd.
Autentisk praeg
I klemme står Anna, der har flyttet kloden rundt med sin ambitiøse mor, men som nu skal finde sig til rette på det lokale gymnasium, hvor eleverne spiller guitar og ikke kan kende Shanghai fra Nordkorea.
Jønsson har sammen med medforfatter Mie Skjoldemose og episodeinstruktører Karoline Lyngbye og Katrine Brocks fornem sans for de unges adfaerd og retorik, og ikke mindst Højbjerg, hvis praestation ikke vaekker de fjerneste ”Tinka”-associationer, Rask og Viktor Hjelmsø i rollen som den smarte, følsomme Carl formår at give serien et nødvendigt autentisk praeg.
Trods Evas konsekvente, nedladende insisteren på, at Anna vil gøre sig til grin over for de andre, hvis hun maenger sig med den populaere klike, er Anna draget af den smarte gruppe, og da hun uden invitation maser sig ind til Carls 20-års fødselsdag, medbringer hun ikke sprut, men flydende ketamin fra sin onkels dyrlaegeskab.
Om det ligefrem virker sandsynligt inden for seriens sandsynlighedsramme, at den ellers så paene Anna, vil kaste sig ud i eksperimenter med enormt farlige, hallucinogene og bedøvende stoffer, er jeg ikke sikker på, men flirten med ketamin får skabt den nødvendige forbindelse mellem Annas higen efter socialt tilhør, Carls gaeld, onklens dyrlaegepraksis og Evas eget åbenlyse misbrug.
Det er ikke nødvendigvis elegant, men det fungerer. Det gør det wogså, når Eva, der igen og igen holder sin datter i et jerngreb med forsikringer om, at de to ikke har hemmeligheder for hinanden, med børnefornaermet trods laegger Anna på is, alt imens hun selv mister stadig mere greb om situationen.
Om titlens to ”dark horses” – serien skaber flotte stilistiske forbindelser mellem kvinderne og de allestedsnaervaerende heste – ender på toppen, må tiden vise. Men det er vaerd af følge med undervejs.