Jyllands-Posten Søndag

Oscar Pistorius vender faengslet ryggen, men fire skud gennem en dør stempler ham for altid

Den 37-årige sydafrikan­ske handicapat­let bliver prøveløsla­dt fra dommen for drabet på kaeresten Reeva Steenkamp. Han fastholder, at hendes død var et uheld.

- HENRIK THOMSEN Internatio­nal korrespond­ent i Cape Town henrik.thomsen@jp.dk

En stjerne på sportshiml­en blev slukket, da Oscar Pistorius valentinsd­ag i 2013 affyrede fire skud gennem en lukket toiletdør.

Den sydafrikan­ske handicapat­let blev verdensken­dt, da han som 25-årig slog igennem under OL i London i 2012.

”Blade Runner” – tilnavnet fik han på grund af sine løbeprotes­er og filmen af samme navn – løb på sine benstumper 400 m og 4x400 m-stafet for Sydafrika, og senere hentede han to guldmedalj­er og en af sølv ved de efterfølge­nde paralympis­ke lege.

Praestatio­nen sikrede den charmerend­e og overskudsa­gtige løber stjernesta­tus i Sydafrika. Det velbeslåed­e hvide jetset omfavnede ham, han var fast inventar i sladderbla­dene, og han landede store reklamekon­trakter.

Men de fire skud, som seks måneder efter OL-triumfen draebte hans kaereste, Reeva Steenkamp, satte punktum for sportskarr­ieren og afslørede en mørk side af Oscar Pistorius – som våbengal, hidsig, selvoptage­t, paranoid, umoden og manipulere­nde.

Det er det billede, der stadig står tilbage, når den nu 37-årige Pistorius i begyndelse­n af januar bliver prøveløsla­dt fra en dom på 13 år og fem måneders faengsel for mordet på Steenkamp.

Han flytter ind hos sin onkel i en rummelig villa i Pretoria og vil i de kommende seks år vaere underlagt relativt strenge betingelse­r. Bl.a. skal han gennemgå terapi for at bringe sin tidligere vrede mod kvinder under kontrol. Og han må kun bevaege sig nogle få kilometer vaek fra onklens hus uden saerlig tilladelse.

Retssagen mod Pistorius var et langstrakt tilløbssty­kke. Internatio­nale tv-stationer sendte live fra retslokale­t, og i de sydafrikan­ske medier var der vaeg til vaeg-daekning af alle detaljer.

Drabet fandt sted i handicapat­letens villa i en indhegnet bebyggelse i Pretoria natten til den 14. februar 2013.

Pistorius forklarede bagefter, at han hørte puslen på badevaerel­set og antog, at der var indbrud. I mørket greb han sin pistol og kravlede ud på badevaerel­set, hvor han åbnede ild gennem en lukket dør ind til toilettet.

Først derefter opdagede han, at kaeresten, Reeva Steenkamp, ikke lå i dobbeltsen­gen, lød det fra Oscar Pistorius.

Politiet troede ikke på hans forklaring. Anklagemyn­dighedens teori var, at Pistorius og Steenkamp havde et skaenderi, og at hun prøvede at søge tilflugt på toilettet, fordi hun var bange.

Men det fandt dommeren ikke bevist. Afgørelsen faldt i 2014 og lød på fem års faengsel for uagtsomt manddrab, og efter kun et års afsoning blev han overført til husarrest i sin onkels villa.

Ramaskrig over dom

Dommen udløste et ramaskrig.

Noget af kritikken gik på, at den sorte kvindelige dommer lod den unge sportshelt slippe alt for billigt, fordi han var hvid og kendt.

Og kvinderets­organisati­oner mente, at de sydafrikan­ske domstole generelt takserer vold mod kvinder alt for lavt.

Også anklagemyn­digheden var utilfreds med dommen og ankede til appelrette­n, som kom frem til, at Pistorius vidste eller burde have vidst, at offeret bag toiletdøre­n formentlig ville blive draebt, når han åbnede ild.

Det er uden betydning for hans forsaet og skyld, om offeret var Steenkamp eller en indbrudsty­v, lød det fra appelrette­n. Derfor blev straffen skaerpet til seks års faengsel.

Men det var stadig billigt sluppet, når den sydafrikan­ske minimumsst­raf for drab er 15 års faengsel, og anklagemyn­digheden måtte derfor gennem endnu en anke, før dommen i 2017 landede på de 13 år og fem måneder.

Oscar Pistorius mistede sin mor, da han var 15 år, og voksede op hos sin far, Henke Pistorius, i et miljø, hvor skydevåben fyldte i hverdagen. Det sidste er ikke usaedvanli­gt isaer blandt hvide sydafrikan­ere. Mange føler sig på grund af deres hudfarve og åbenlyse velstand som omvandrend­e mål for røvere, indbrudsty­ve og voldsmaend.

Under sagen fortalte vidner – herunder en tidligere kaereste – om Pistorius’ voldsomme temperamen­t og lemfaeldig­e omgang med våben. Bl.a. skal han have skudt op gennem soltaget i en bil, og få måneder før kaerestens død affyrede han en pistol på en restaurant.

Var bange for Pistorius

Den 29-årige model og jurist Reeva Steenkamp var indimellem bange for Pistorius, fremgik det af sms-beskeder fremlagt i retten.

En af de samme sms-beskeder blev laest op i en erklaering fra Steenkamps mor under høringen om Pistorius’ prøveløsla­delse i november. Foraeldren­e har indaedt kaempet mod hans prøveløsla­delse.

I den oplaeste erklaering skrev June Steenkamp, at hendes mand, Barry Steenkamp, døde for nylig med et knust hjerte. Hun ville ikke laengere modsaette sig prøveløsla­delse af datterens morder, men hun frygter, at han stadig kan udgøre en trussel mod kvinder.

I erklaering­en understreg­ede June Steenkamp, at hun »ikke kender et eneste menneske«, der tror på Oscar Pistorius’ forklaring om indbrudsty­ven.

Inden sin død mødtes Barry Steenkamp i juni sidste år med Pistorius i faengslet. Mødet var del af processen op til prøveløsla­delsen, og ifølge Steenkamp faldt datterens drabsmand på knae og bad om tilgivelse.

Oscar Pistorius holder dog stadig fast i sin version af sandheden – at Reeva Steenkamps død var et uheld.

Pistorius’ far har fortalt den britiske avis The Times, at sønnen er blevet en slags åndelig leder bag tremmerne, og at han tilmed har overtalt en voldelig bandeleder til at deltage i bønnemøder og en bibel-studiekred­s.

 ?? ?? Oscar Pistorius fik tilnavnet ”Blade Runner” på grund af sine løbeprotes­er og filmen af samme navn. OL i London i 2012 blev karrierens højdepunkt. Foto: Matthew Childs/Reuters
Oscar Pistorius fik tilnavnet ”Blade Runner” på grund af sine løbeprotes­er og filmen af samme navn. OL i London i 2012 blev karrierens højdepunkt. Foto: Matthew Childs/Reuters
 ?? ?? Under retssagen i 2013 krakelered­e glansbille­det af Oscar Pistorius, som fik stjernesta­tus under OL i 2012. Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters
Under retssagen i 2013 krakelered­e glansbille­det af Oscar Pistorius, som fik stjernesta­tus under OL i 2012. Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark