Minister indskaerper politikeres tavshedspligt

Dansk Folkepartis formand for Indfødsretsudvalget, Mikkel Bjørn, har delt fortroligstemplede oplysninger om en kommende dansk statsborger.

I klare vendinger minder udlaendinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) folketingsmedlemmer om, at de har tavshedspligt, og at de kan straffes med faengsel for at bryde den.

Den løftede pegefinger kommer efter, at formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Mikkel Bjørn (DF), har røbet fortrolige, personlige oplysninger om en af de ansøgere, der står til snart at blive dansk statsborger.

Mikkel Bjørn har offentliggjort, at en identificerbar ansøger tidligere har fået en betinget faengselsstraf på 14 dage for dødstrusler.

Det er dels sket indirekte via offentlige folketingsdokumenter. Og dels har Mikkel Bjørn gentaget oplysningen over for Politiken, der har spurgt ham, hvorfor han ønskede den pågaeldende person fjernet fra listen over kommende statsborgere:

»Den omhandlede person er idømt en betinget faengselsstraf i 14 dage for trussel på livet,« svarede Mikkel Bjørn.

Jyllands-Posten spurgte i forrige uge Udlaendinge- og Integrationsministeriet, om Mikkel Bjørn havde brudt reglerne om folketingsmedlemmers tavshedspligt ved at røbe, at ansøgeren havde en dom på CV’et.

Brev fra ministeren

I et svar henviser ministeriet til et brev, som Kaare Dybvad netop har sendt til Indfødsretsudvalget.

Her skriver ministeren, at der er blevet delt fortrolige oplysninger:

»Udlaendinge- og Integrationsministeriet er blevet bekendt med, at fortrolige oplysninger om ansøgere om dansk indfødsret, som ministeriet har oversendt til Indfødsretsudvalget, efterfølgende er blevet delt med repraesentanter for medierne.« Dybvad fortsaetter:

»De pågaeldende oplysninger blev oversendt til Indfødsretsudvalget i fortrolig form, og videregivelse af oplysningerne kan således indebaere en overtraedelse af tavshedspligten.«

I brevet, som også er sendt til Folketingets ledelse, praesidiet, opremser Kaare Dybvad derefter reglerne for tavshedspligt og understreger, at et folketingsmedlem kan straffes med bøde eller faengsel i op til seks måneder, hvis vedkommende uberettiget videregiver fortrolige oplysninger.

Dybvad tager ikke stilling til, om Mikkel Bjørn specifikt har brudt reglerne eller ej. Det afhaenger af en konkret vurdering, som i sidste ende ligger hos domstolene, skriver han.

Mikkel Bjørn afviser

Selv mener Mikkel Bjørn ikke, at han har gjort noget galt.

»Nej, det mener jeg ikke. Så laenge oplysningen (om ansøgerens dom, red.) bliver brugt som en begrundelse for, hvorfor vi stemmer imod et bestemt forslag, så er det tvivlsomt, at der skulle vaere noget i vejen med det,« siger han.

DF’eren henviser til, at Folketingets Lovsekretariat tidligere har taget stilling til netop fortroligheden i indfødsretssager.

Tilbage i 1980’erne tog Fremskridtspartiet flere gange konkrete ansøgeres sager op i Folketinget.

Det førte til, at Justitsministeriet i 1988 vurderede, at det ikke var strafbart at omtale sådanne sager i folketingssalen. Desuden har Folketingets formand afvist at kunne forhindre fremsaettelsen af aendringsforslag, der »indebar en videregivelse af sagligt relevante, fortrolige oplysninger, forudsat at videregivelsen skete i saglig og tilbørlig form«.

Mikkel Bjørn mener derfor, at han var i sin gode ret. Hans argument er, at han havde en begrundet ret til at naevne ansøgerens dom, fordi dommen er årsagen til, at Dansk Folkeparti ønsker at pille ansøgeren ud af loven om statsborgerskaber.

»Der er en specifik ansøger, som ikke skal have statsborgerskab, fordi der ligger noget bag, som taler for, at personen ikke bør have det,« siger han.

Du kunne også have ladet vaere med at begrunde, hvorfor DF vil have denne specifikke ansøger pillet ud?

»Ja, men så ville der sidde medlemmer i folketingssalen, som ikke har adgang til de samme oplysninger som mig og derfor ville stemme med bind for øjnene grundlaeggende.«