FRA TREDJEVALG TIL SPILLETID
kroppen kunne holde det,« bemærker han.
»Når man bliver opereret, håber man på, at det hele bare fungerer, når man smider krykkerne. Men for mig var det en lang vej for at få det hele til at fungere optimalt igen. Det krævede nogle forskellige genoptræningsformer.«
I begyndelsen var han frustreret og sur over, at han ikke kunne spille håndbold. Inden skaderne ramte ham, var han begyndt at studere datalogi. Så kanaliserede han sin energi ind i studierne og besluttede sig for at rejse til USA i to omgange for at læse.
Først et halvt år alene på University of California i San Diego og siden et halvt år i Boston sammen med sin kæreste. I Boston studerede han på Harvard University og MIT, Massachusetts Institute of Technology.
»Jeg lavede min træning i hele perioden, også i USA. Men man får noget andet at tænke på, når man bor i et fremmed land og har krævende studier. På MIT og Harvard brugte jeg op mod 80 timer om ugen på at studere. Så var der mindre tid til at tænke på, at jeg ikke til kunne spille håndbold. I Boston havde jeg desuden min kæreste med, hvilket også gav mulighed for, at vi kunne tage på nogle spændende rejser sammen i forbindelse med vores ophold.«
I sommer stod han med en kandidatgrad i datalogi.
»Lige nu vier jeg alt til håndbolden. Jeg er heldig og privilegeret, at jeg har fået en rigtig god uddannelse. Der er nærmest jobgaranti i faget. Jeg har mulighed for at udleve min drøm som håndboldspiller. Når jeg ikke gider det mere en dag, så har jeg noget at falde tilbage på. Jeg skal ikke begynde forfra,« siger han.
Ekstra træning
I fire år har han jagtet muligheden for igen at kunne spille håndbold på topplan. Og ikke i et sekund har han tænkt på at give op.
»Jeg har aldrig spurgt mig selv: Vil jeg fortsætte eller give op? Jeg bliver ved, indtil det lykkes. Det har ikke været et tema at kaste håndklædet i ringen. Jeg tror bare, det er en indre motivation. En trang til at nå de mål, jeg har sat mig. Når jeg har sat mig noget for, så kommer det Benjamin Jakobsen er håndboldspiller. For fire år siden blev han skadet. Han gennemgik fire operationer, i begge skuldre, i højre knæ og i lysken. Først i sommer var han klar til igen at spille håndbold. Han kontaktede Skjern Håndbolds danske mestre for at høre, om klubben kunne bruge en stregspiller. Han fik en etårig aftale.
Skjerns førstevalg på stregen, nordmanden Bjarte Myrhol, er skadet, en anden stregspiller, Christoffer Cichosz, skifter efter sæsonen til TTH Holstebro, og det har givet Benjamin Jakobsen masser af spilletid – og måske en mulig fremtid i klubben.
Søndag spiller Skjern på udebane mod FlensburgHandewitt i Champions League.
Benjamin Jakobsen er 27 år, han er 191 cm høj og vejer 115 kg. naturligt til mig. Så vil jeg rydde alle forhindringer af vejen. Det er ikke noget, jeg tænker på til daglig. Det er nok bare sådan, jeg er indrettet fra naturens side.«
Velbekomme. I Skjern Håndbold er han faldet ind i fællesskabet. Han spiller kort ligesom de andre. Men han træner nok en anelse mere end holdkammeraterne.
»Jeg laver ekstra konditionstræning i øjeblikket for at kompensere for de fire år, hvor jeg ikke har været udsat for belastningen på en håndboldbane. Jeg går også meget op i styrketræningen, så der er måske et ekstra pas eller to.«
Fire års pause, talrige timer i styrkelokalet, adskillige kilometer på krykker og måneder uden at kunne bruge armene. Modgang? Sådan har Benjamin Jakobsen ikke oplevet det. Der er mænd, og der er mandfolk. Og sidstnævnte kategori klynker ikke.
»Jeg har ikke haft ondt af mig selv. Det er en del af sporten, at man bliver skadet. Jeg har så taget en større tur end de fleste andre. Men jeg sætter pris på det, jeg har oplevet, mens jeg var skadet. Det er medvirkende til, at jeg ikke nødvendigvis ser på det som fire tabte, dårlige år. Det har givet mig andre muligheder. Det var fantastisk at bo i USA. Det havde jeg ikke oplevet, hvis jeg ikke havde været skadet.«
Ingen nattevagter
Forhindringerne har været store på vej mod hans store mål.
»Jeg har en drøm om at spille på landsholdet en dag. Det driver mig,« bemærker han. Efter denne sæson løber hans aftale med Skjern Håndbold ud. Om han fortsætter i den vestjyske storklub, er han ikke begyndt at spekulere på.
»Her og nu nyder jeg bare at spille håndbold. Det er skønt at kunne leve af det. Det satte jeg nok ikke så meget pris på tidligere. Jeg kan se på mine venner, at de begynder at få rigtige job, og så får man indsigt i, hvordan og hvor meget de skal arbejde. Så indser man, hvor godt man har det som håndboldspiller. At man rent faktisk får penge for at træne og spille kampe, som man kan lide. Og ikke har nattevagter, ikke har 12-timers dagvagter og den slags. Jeg tillader mig lige at trække vejret nu. Det er faktisk fedt, dette her. Det er dejligt at være tilbage. Det er et privilegium at være i min situation. Det nyder jeg.«
Benjamin Jakobsens øjne flakker over mod resterne på frokostbordet. Der skal snart ryddes af.
»Jeg napper lige en portion mere,« siger han og skubber stolen tilbage.
En af mine kammerater mødte Benjamin i et styrkecenter om aftenen, efter at Benjamin havde spillet kamp for os nogle timer tidligere. Så sad han i en romaskine i en time. Det var vildt at høre. Kasper Søndergaard, Skjernspiller om Benjamin Jakobsen.