Kultur skal bane vej for de unge
Doris Overgaard Larsen
lektor, UCSYD
Jonna Nøttrup
lektor, UCSYD
Lige nu tegnes der nye streger på det strukturelle niveau for FGU – Forberedende Grunduddannelse. En reform skal styrke indsatsen over for de unge, der har særlige behov og ikke følger den slagne vej efter folkeskolen. Men hvordan skal det nye tilbud til de unge se ud?
Vi mener, at det er afgørende at rette fokus mod kulturen som en vigtig faktor i en kommende FGU og samtidig pointere vigtigheden af at invitere eleverne til at være medskabere af skolernes kulturelle mulighedsrum. Der tales om læreplaner, fagbilag, evalueringsog prøveformer, faglig dokumentation og standpunktsbedømmelser. Men FGU handler ikke blot om kompetenceudvikling til uddannelse og arbejde.
Skolen skal også danne ramme om to år i de unges ungdomsliv. Det betyder, at FGU’EN udgør et kulturelt mulighedsrum for de unges deltagelse, dannelse, identitet og fællesskaber – som også Undervisningsministeriet peger på; skolen skal have fokus på at skabe et attraktivt socialt liv for de unge. Kulturen er ikke bare – kultur praktiseres af de mennesker, der befolker skolen.
Det betyder, at kultur både handler om de fysiske rammer, der stilles til rådighed, og om de handlinger og forhandlinger, der skaber og genskaber hverdagens ritualer – skolens særlige udtryk. Vi ved fra undersøgelser, at når unge i udskolingen skal vælge ungdomsuddannelse, er deres valg baseret på mange forskellige forhold. Hvad vælger mine venner? Hvad synes mor og far? Har jeg en idé om, hvad jeg vil være? Og ikke mindst, hvordan er det at gå på netop den skole?
Da FGU er en nyskabelse, ubeskrevet, uformet og endnu uden kulturelle kendetegn, kan det på den ene side gøre det svært for den unge, forældrene og vejledere at sælge FGU som en ligeværdig vej til uddannelse på linje med øvrige ungdomsuddannelser.
mulighed for at overveje, hvordan FGU skal etableres og udvikles som kulturel ramme for de unges ungdoms- og uddannelsesliv. Opgaven er ikke let. FGU skal favne en bred gruppe af unge, der ikke kan karakteriseres ved enten at være særligt ambitiøse, særligt festorienterede, særligt praktisk begavede eller på anden måde særlige.
De udgør en variation af unge med og uden drømme, med og uden ambitioner og retning for deres liv, med og uden tillid til uddannelsessystemet.
Det, der er fælles for dem, er, at de er unge – og at de har brug for forberedelse for at komme videre i uddannelsessystemet. Forudsætningen for, at dette lykkes, er, at de føler, at de kan høre til i skolens miljø.
Det at høre til handler om, at der bliver skabt en kultur, der favner og tiltrækker lige præcis denne forskelligartede gruppe af unge, hvoraf nogle har lav uddannelsestillid – dvs. tillid til, at der også findes en uddannelsesvej for dem, mens andre bokser med at opnå adgangskravene til ungdomsuddannelse.
På baggrund af vores egne undersøgelser i produktionsskoleregi om betydningen af fællesskab og tilhør vil vi gerne opfordre til at udvide strukturdebatten til også at blive en debat om, hvad der skal karakterisere en Fgu-kultur?