Jyllands-Posten Søndag

Selvforsyn­erens tips: Løg, pastinak og glaskål er nemme at dyrke selv

Skadedyr kan ødelægge glæden ved selv at dyrke grøntsager. Vælg derfor afgrøder, som ikke bliver angrebet, råder Bo Egelund.

- MINNA CAMARA

LØG SKAL SÆTTES I JORDEN OM EFTERÅRET

»Jeg har aldrig dyrket løg, som har slået fejl. Det kræver en velgødet jord, men alle typer af løg er nemme at dyrke. Jeg har haft stor succes med at dyrke hvidløg og endda forskellig­e typer af hvidløg. De er nemme at dyrke og skal sættes i jorden om efteråret. Løg bliver ikke angrebet af skadedyr og er derfor nemme at have med at gøre.«

Glaskålen er sjov. Den ligner en ufo og har en frisk smag. Bo Egelund, selvforsyn­er

PASTINAK BLIVER STØRRE, NÅR MAN DYRKER DEM SELV

»Hvis man har en velgødet jord, er pastinakke­n også en solid og trofast rodfrugt. Den er længe om at komme op, fordi den har en lang udviklings­tid, men pastinakke­n kan blive væsentlig større, hvis man dyrker den selv. Dem, vi dyrker, vejer i gennemsnit mellem 400 og 600 gram. Pastinakke­n er ikke skadedyrsu­dsat og er derfor nem og desuden hårdfør.«

GLASKÅL ER LET AT FORSPIRE

»Glaskålen er sjov. Den ligner en ufo og har en frisk smag. Jeg har endnu ikke oplevet nogen glaskål slå fejl. Den fås både i rød og grøn, og så er den ikke så almindelig endnu. Derfor er det også en lidt modig grøntsag. Glaskål kan tilberedes i ovnen, i sammenkogt­e retter og kan sauteres. Glaskål bliver ikke angrebet af kålsommerf­ugle, og det er let først at forspire den og derefter sætte den ud.«

 ?? Foto: Carsten Bundgaard ?? Et lille udsnit af Bo Egelunds have på Sydfyn.
Foto: Carsten Bundgaard Et lille udsnit af Bo Egelunds have på Sydfyn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark