»Det handler jo ikke om grimt eller smukt«
Ja, der findes smag og behag, men der findes også en faglighed, siger Torben Nielsen. 10 spørgsmål til rektoren for Arkitektskolen Aarhus, der for nylig vakte opsigt med et forslag om at rive Navitas ned.
Hvorfor har du sagt, at Navitas skal rives ned? »Anledningen til min kommentar var nyheden om, at Aarhus Universitet flytter ingeniøruddannelserne fra Navitas til Katrinebjerg, hvilket er en god idé, og Maskinmesterskolen har så meldt ud, at den også overvejer at flytte med. Det efterlader et halvtomt Navitas, og lige pludselig bliver grundlaget for det hus helt anderledes, og vi risikerer, at der flytter et stort multinationalt firma eller en bank ind, hvilket vil være i modstrid med kommunens plan om et offentligt hus på den ene bastion, hvor Dokk1 udgør den anden.«
»Flytningen giver mulighed for at erkende, at Navitas er en fejl rent arkitektonisk. Huset signalerer ikke åbenhed og værsgo at komme ind, sådan som trappen på Dokk1 f.eks. gør. Navitas signalerer noget andet til omverdenen end det, der foregår derinde. Der er også nogle, der synes, at Dokk1 er grim og grå, men jeg siger ikke noget om, hvorvidt husene er grimme eller pæne – det kan vi alle have mange meninger om – men arkitektonisk formår Navitas ikke at signalere, hvad det er for et fantastisk liv, der er derinde. Hvis de fleste skulle gætte på, hvad der foregår i Navitas, ville de ikke sige unge fremadstormende ingeniørstude- rende. Huset udnytter ikke stedets muligheder.«
Men det er professionelle arkitekter, der har tegnet Navitas? »Ja, det er det, men her må jeg bare sige, at det ikke er lykkedes, og måske har de haft nogle svære betingelser at arbejde under. Og jeg ved selv fra vores eget byggeri, at der er meget stramme budgetter, når man bygger i offentligt regi. Alligevel burde bygherrerne have stoppet op, hvis der ikke var et bedre forslag om et mere åbent hus i konkurrencen, og kommunens planlæggere burde også have stillet langt større krav til, hvad huset skulle tilbyde af værdi på netop dette sted.«
Smag og faglighed
Mange har en mening om arkitekturen i Aarhus. Er din mening bedre end min?
»Jeg vil ikke påstå, at min mening er bedre end din, men jeg har en faglighed, som gør, at jeg kan underbygge, hvad jeg mener rent arkitektonisk og give mit bud på, hvorfor Navitas er problematisk. Det er ud fra en faglighed og ikke ud fra, om et byggeri er smukt eller grimt.«
»Det er korrekt, at der findes smag og behag, men der findes også en faglighed. Vi vil jo heller ikke have alle og enhver til at rode i vores tænder eller opereres af en mekaniker. På samme måde er det heller ikke ligegyldigt, hvem der tegner de huse, vi skal bo og arbejde i.«
»Arkitektur handler ikke blot om, hvorvidt noget er pænt eller grimt, men god arkitektur giver noget til et sted og et område, som skaber nogle aktiviteter. Det handler ikke blot om at lave dekoration eller design, men at skabe et sted, der er bedre, end det var før, og dermed tilføre værdi.«
Jeres egen kommende arkitektskole på Godsbanen er blevet beskrevet som kedelig arkitektur i byrådet. Er den det?
»Jeg tror, at vores hus bliver rigtig god arkitektur. Det bliver et meget transparent hus, hvor man meget tydeligt vil kunne se, hvad der foregår, og et hus, der åbner sig mod sine omgivelser i området. Man kommer til at kunne kigge ind og vil se forskellige grader af åbenhed på de forskellige etager, og det vil jeg bestemt ikke kalde for kedelig arkitektur. Det bliver et åbent uddannelseshus, mens den uniformitet, som Navitas har fået, er lukket og mere typisk for et firmadomicil eller lignende.«
Altid to etager mere
Hvem siger, at en bygning skal vise, hvad den er?
»Hvis man vil tiltrække publikum og opmærksomhed og skabe liv, er det en god idé at indikere, hvad der foregår i et hus. Der er f.eks. ingen, der tror, at Dokk1 er et stort firmadomicil. Vi arbejder også på, at vores hus får en nuancerethed, så man kan se, at der foregår noget forskelligt i
Vi vil jo heller ikke have alle og enhver til at rode i vores tænder eller opereres af en mekaniker. Torben Nielsen, rektor for Arkitektskolen Jeg ville ønske, at der var nogle større fælles arkitektoniske og bymæssige ambitioner fra byens side – at man havde ægte arkitektoniske og byudviklingsmæssige visioner for Aarhus. Torben Nielsen, rektor for Arkitektskolen
huset, og at man f.eks. i stueetagen åbner sig på en anden måde, så bygningen får en offentlig karakter ud mod det grønne.«
Et af byens andre nye byggerier er Ceresbyen. Hvad mener du om det?
»Jeg kan godt lide, at man integrerer parken på den ene side og skaber en byside på den anden, men det er visse steder blevet for tæt, og det vil man nok også erkende. Der er en tendens til, at der altid lige kommer to etager mere på, end der burde være, og så kigger man ikke nok på de mellemrum og miljøer, der skabes mellem bygningerne.«
Alle skal have højhuse
Et andet kommende byggeri er Lighthouse-tårnet. Hvad mener du om det og om højhuse generelt?
»Det er interessant, at man nu skal lave højhuse i alle byer. Vi løber efter hinanden. Der var engang, hvor enhver by skulle have en idrætshal, så blev det en svømmehal, så blev det et kulturhus, så skulle havnearealer omdannes, og nu skal alle byer have mindst et højhus – selv den mindste by. Det er som om, at vi ikke evner at have en forskellighed. Jeg kender godt begrundelsen for højhuse, men man skaber også nogle distancer og nogle vindproblemer.«
»Der er ingen tvivl om, at mange af de højhuse er fantastiske at være i, for sådan er det, når man kommer op i højden, men man bør se mere på, hvordan huset møder det sted, hvor det skal ligge.«
»Derfor skal man passe særdeles meget på, hvor man placerer højhuse. Angående Lighthouse ude på spidsen må man dog sige, at placeringen giver mening ved ankomsten til Aarhus, hvorimod jeg har svært ved at se, hvorfor der skal placeres et højhus ved Mindet lige ved Dokk1 og ovenikøbet oven på et stykke interessant industriarkitektur. Det virker ikke som noget, der styrker oplevelsen af, hvad man havde.« Hvad synes du om Nicolinehus-byggeriet?
»Jeg synes, at det hus sammen med Rune Kildens Pakhusene kan noget. Det er noget med materialevalget, som gør det bymæssigt på en mere klassisk måde. Det passer meget godt til Aarhus, og selv om det virker klassisk, er det også ret 2018-agtigt, og der findes ikke mange af den slags med udearealer som terrasser. Spørgsmålet er så, om der er for meget motiv i det – at det mere minder om noget, der skulle ligge i et mere solrigt klima.«
Hvad med den store forskellighed på Aarhus Ø?
»I Skejbys industriområde ser man al slags arkitektur, og det giver i nogen grad mening, fordi det er firmadomiciler, der vil skille sig ud fra hinanden. På Aarhus Ø, som er boliger, er der ikke det samme logiske behov for, at bygningerne skal skille sig ud fra hinanden, og her er det svært at forstå, hvorfor bygningerne skal stå frem som noget, der er forskelligt fra naboerne. Der ville man nå længere ved at kræve en vis form for homogenitet. Når man kommer sejlende ind til Aarhus, er det et meget bro- get billede, man får af havnefronten. Men det er jo kommunens ansvar og planlægning, der er afgørende, ligesom kommunen skal sørge for, at man følger planer, der er lagt.«
Den store sammenhæng
Hvordan skal kommunen sikre, at vi får den rette arkitektur i Aarhus?
»Byggeri er jo ét stort kompromis med en masse interesser, så betingelserne for at lave god arkitektur er voldsomt udfordrede. Derfor skal man have en særdeles stærk kommunal forvaltning til at stille krav og se den store sammenhæng. Det kræver stærke arkitektfaglige kompetencer, og det er måske ikke det, der præger forvaltningen i Aarhus.«
»Vi har stadsarkitekten, javel, men han er ene mand uden en stab og formel magt. Byrådet skal give stadsarkitekten de ressourcer og den magt, så han og hans stab kan stille langt større krav og i nogle situationer kassere forslag og bede om nye.«
»Det er alene kommunen, der kan sikre en sammenhæng – det kan man ikke kræve af den enkelte bygherre og arkitekt, men det sker ikke i tilstrækkeligt omfang, og man sælger også grunde, som om de ikke har noget med hinanden at gøre. Jeg ville ønske, at der var nogle større fælles arkitektoniske og bymæssige ambitioner fra byens side – at man havde ægte arkitektoniske og byudviklingsmæssige visioner for Aarhus.«
»Det er politikerne, der træffer beslutningerne, men de skal have dygtige embedsmænd. Der er masser af jurister og økonomer i forvaltningen, og det er naturligvis godt, men der er ikke nok fokus på det arkitektoniske, og det virker helt forkert, når det handler om noget så vigtigt som vores fremtidige kulturarv.«