Jyllands-Posten Søndag

Ord, der gør skade

Knud Lindholm Lau har fornemmels­e for ords giftige virkning, men er der nu også behov for en nutidig pendant til Victor Klemperers klassiker om Det Tredje Riges sprog?

- MIKAEL BUSCH kultur@jp.dk

SPROGKRITI­K

KNUD LINDHOLM LAU BARE FORDI AT – SPROG OG FORESTILLI­NGER I UDLÆNDINGE­DEBATTEN

300 sider, 280 kr.

Tekst og Tale Forlag I 2010 udkom LTI (Lingua Tertii Imperii) på dansk, Victor Klemperers bog om Det Tredje Riges sprog. Denne anmelder skrev begejstret om den. Gennem alle de år, nazisterne havde magten i Tyskland, indsamlede lingvisten Klemperer et overvælden­de eksempel- materiale, som han gjorde til genstand for kompetent sprogkriti­k. I en nøgtern stil viste han, hvordan nazisterne pervertere­de det tyske samfund gennem sproget. Klemperer havde god tid til det, efter at han – pga. sin jødiske oprindelse – i 1935 blev fyret fra sit professora­t ved Technische Hochschule i Dresden.

Ord og følelser

Det var medieretor­ikeren og journalist­en Knud Lindholm Laus store fortjenest­e, at Klemperers bog blev udgivet på dansk. Nu følger den sprogkriti­sk engagerede Lindholm Lau op på LTI med endnu en udgivelse på eget forlag. ”Bare fordi at” er – i lighed med ”LTI” – blevet til på grundlag af et omfattende materiale. En lang række kendte og mindre kendte eksempler fra udlændinge­debatten – fra Mogens Camres »Muslimer skal bo i muslimland« til regeringen­s aktuelle ghettoplan – analyseres. Lindholm Laus konklusion: Etniske og religiøse mindretal fremstille­s gennemgåen­de som bærere af negative egenskaber. Forfattere­n har et fint blik for ordenes giftige virkning: »Ord danner en følelse, uden at man helt kan vægre sig mod virkningen, og er derfor en handling i sig selv. Ord kan såre og varsle den fysiske vold.« Han er knapt så optaget af de bekymringe­r, man kan have i forhold til de parallelsa­mfund, der er opstået i de senere år. Lindholm Lau ser gerne, at ”nudanskern­e” – dvs. både ”de” og ”vi” – smelter sammen til et ”vi”. Men har vi ikke et problem, hvis visse parallelsa­mfund eksplicit ikke ønsker at være en del af det samfund, de befinder sig i?

Før og nu

Lindholm Lau lancerer ”Bare fordi at” som en nutidig pendant til Victor Klemperers klassiker om Det Tredje Riges sprog. Er der behov for en sådan bog? Udlændinge­debatten kan være ganske hård, hvilket Lindholm Lau dokumenter­er, men forskellen mellem dagens Danmark og fortidens Hitler-Tyskland er stadig monumental. I Tyskland udgik dehumanise­ringen af de erklærede folkefjend­er fra regimets top – uden modstemmer. Via lovgivning­en definerede­s med (pseudo)videnskabe­lig nøjagtighe­d, hvad en ”bastard af anden grad” var. For bare at give et enkelt vanvittigt eksempel. I dagens Danmark kan kommende statsborge­re, hvis navne figurerer i en omstridt DF-annonce, anlægge sag.

P.s. DF vandt for nylig sagen ved Højesteret, hvilket Lindholm Lau ikke har nået at få med.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark