Jyllands-Posten Søndag

Frankrigs have

Vinene fra Loire er excentrisk­e – og fremragend­e.

- NIELS LILLELUND Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r niels.lillelund@jp.dk

På bredderne omkring Frankrigs længste flod, Loire, fremstille­s nogle af de bedste og mest varierede hvide vine i verden. Det er mindre kendt, i virkelighe­den, flere kender landets skønhed. Vi kører langs floden fra banegården, hvor TGV-toget har sat os af, og det hele er en turistbroc­hure; pragtfulde slotte, grønne marker, billedskøn­t. Man kalder det Frankrigs have, det er en kliché, men smukt er her. En særlig stemning hersker her, aristokrat­isk og selvfølgel­ig.

Anledninge­n er Val de Loire Millésime, endnu en vinmesse i den lange serie af messer & møder verden over, som konkurrere­r om opmærksomh­ed. Her ligger Loire ikke i front. De fleste kender vinene fra Sancerre, som blev berømte, fordi pa- riserne elskede at drikke dem, men Sancerre-vinene er slet ikke repræsente­ret på denne i virkelighe­den ret lille messe, der ikke desto mindre byder på en lang række fremragend­e vine, som kun i ringe grad når frem til det danske marked.

Kongevin

Første aften er der smagning på Château Royal de Blois (Loire er fyldt med slotte), hvor man fornemmer både historien og det lidt excentrisk­e ved Loirevinen­e. Siden engang i det første århundrede har man dyrket vin her. I 582 skrev Gregor af Tours om vinmarkern­e i Sancerre, for mens vejene var usikre, så var floden en ideel transportv­ej, og den slags er afgørende for en vins omdømme. Da Henry II blev konge af England (han var allerede hertug af Anjou) introducer­ede han Loire-vine ved det engelske hof, de var populære, men den franske revolution gik hårdt ud over vinene fra Loire.

Men Loire er også et omdrejning­spunkt i det, man kan kalde en vinrevolut­ion – en del af en, i hvert fald. Vinene fra Nicolas Joly er i front i den biodynamis­ke bevægelse, selv om der er dem, der mener, at Joly i sin stræben har misforståe­t sit terroir.

»Coulée de Serrant er formentlig den bedste mark i Savennière­s, og Savennière­s på sin side den bedste kommune til chenin blanc. Coulée de Serrant var kendt for at kunne udvikle stor dybde over mange år i kælderen. Det vil sige lige indtil der gik biodynamik i den. Siden da har Coulée de Serrant været hit and miss; ganske ofte med vine, som falder fra hinanden efter ganske få år, eller vine, som har mistet druekarakt­eren,« skrev f.eks. professor Peter Ulvskov på Facebook; han er både vinelsker og videnskabs­mand og har det derfor stramt med den megen religiøsit­et i vinens verden.

Tilbage står i hvert fald første del af udsagnet: Savennière­s overlegenh­ed. De er mineralske og spændstige – og lidt strengere end de sydafrikan­ske udgaver, vi talte om i sidste uge. Smag selv.Gode flasker fra Loire

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark