Jyllands-Posten Søndag

Husk sportens grundlægge­nde værdier

-

Der er ingen grænser for, hvad regeringen i almindelig­hed og jeg i særdeleshe­d bliver tillagt af motiver, holdninger og idiotier i anledning af, at jeg som sportens minister tager til Rusland og overværer en VM-kamp.

Jeg tager til Rusland som det officielle Danmarks repræsenta­nt for at anerkende det danske landshold. Ikke for at støtte Putin. Og nej, man kan ikke fuldstændi­g skille sport og politik. Havde jeg valgt at blive væk, havde vi haft den samme diskussion, men med modsat fortegn.

Vi havde også debatten, da de konservati­ves Brian Mikkelsen som kulturmini­ster tog til OL i Kina. Da Uffe Elbæk i 2012 tog til EM i Ukraine.

Længere tilbage i historien var der bl.a. OL i Berlin i 1936. Dilemmaer, der ikke findes enkle løsninger på, fordi det valg, der træffes, kan tolkes – og bliver tolket.

Men en ting er, at vi ikke kan skille sport og politik fuldstændi­g. Noget andet er, om vi fortsat skal tilstræbe at værne om sportens integritet. Vi kan ikke forhindre, at politiske ledere bruger sporten instrument­elt for at fremme egne dagsordene­r. Men jeg vil, uanset hvor vanskeligt det er, og uanset hvor megen kritik det udløser, støtte og værne om sportens værdier og vore atleter og sportsudøv­ere, der hverken har lod eller del i de internatio­nale konflikter. De fortjener støtte og officiel anerkendel­se.

Sideløbend­e fortsætter det sanktionss­por, som Danmark, den danske regering og Folketinge­t ufortrøden­t er en del af. Alvorlige økonomiske sanktioner, hjemsendel­se af diplomater og vedvarende sanktioner og kritik er helt afgørende, ikke mindst i forhold til Rusland. Danmark er i det politiske spor med helt i front.

Verden er ikke ideel. Men jeg vil gøre mit bedste for at bakke op om sportens grundlægge­nde værdier og støtte de mange sportsfolk, der gennem års slid og træning repræsente­rer Danmark så fornemt i internatio­nale konkurrenc­er. Også i Rusland.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark