Ekstra Bladet

Bond- skuespille­r går på pension

SHAKEN, NOT STIRRED: I en alder af 84 år er det for alvor tid til at nyde pensionen for George Lazenby

- JONAS SAND

Nu gider George Lazenby ikke mere.

Efter en lang karriere foran kameraet er det nu tid til at nyde pensionen for den 84- årige skuespille­r.

Det fortæller han selv på det sociale medie X.

’ Det har ikke været en nem beslutning, men det er på at tide at melde ud, at jeg trækker mig tilbage. Derfor kommer jeg fra i dag ikke til at lave mere skuespil, flere offentlige optrædener, lave interviews eller skrive flere autografer,’ skriver han på det sociale medie.

Her sender han desuden en tak til sin ven og manager, og han skriver, at selvom det har været sjovt, er ’det ikke sjovt at blive ældre’.

’ Nu kan jeg koncentrer­e mig om at tilbringe mere tid med min familie. Jeg er oprigtigt taknemmeli­g for den kærlighed og støtte, jeg har fået fra jer gennem årene. Det har betydet meget for mig.’

Én film som 007

George Lazenby er den skuespille­r, der har portrætter­et James Bond i kortest tid.

Han nåede kun én film som den ikoniske agent, som han spillede i 1969- filmen ’ On Her Majesty’s Secret Service’, hvor han overtog fra Sean Connery.

Inden da havde han kun erfaring fra reklamefil­m.

Connery vendte tilbage til rollen i den efterfølge­nde film, ’ Diamonds Are Forever’, inden Roger Moore overtog i de efterfølge­nde film.

George Lazenby har siden parodieret Bond i en række film og tv- serier, ligesom han også har haft andre roller og medvirket i reklamer.

Den helt store, brede succes fandt han dog aldrig siden James Bond.

Hans sidste rolle bliver i filmen ’ Mundije’ fra tidligere i år, hvor han spiller den amerikansk­e præsident.

George Lazenby skabte overskrift­er i slutningen af sidste år, da han på sociale medier delte, at han var blevet indlagt, efter han var faldet i sit hjem og havde slået hovedet.

Og nu er han altså helt færdig med at være en offentlig person.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX, PR- FOTO ?? George Lazenby, der portrætter­ede James Bond i en enkelt film i 1969, indstiller skuespille­rkarrieren i en alder af 84 år.
FOTO: RITZAU SCANPIX, PR- FOTO George Lazenby, der portrætter­ede James Bond i en enkelt film i 1969, indstiller skuespille­rkarrieren i en alder af 84 år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark