ALT FOR SENT, JOE
Da først han havde sat sig bag det tunge skrivebord i The Oval Office, fik han åbenbart smag for magten
VI SKREV DET på denne plads allerede for et par uger siden: Det var kun et spørgsmål om tid, før Joe Biden måtte trække sig som præsidentkandidat. Det tog tid, før han selv indså det uundgåelige og nødvendige. Søndag aften forstod han det omsider.
At Biden trækker sig som kandidat, er formentlig sidste chance for at undgå endnu en runde med Donald Trump som præsident. Og det er jo fint, at han omsider forstod det. Ligesom det er ubarmhjertigt, at Biden skal presses ud på denne måde – ubarmhjertigt at en på mange måder god præsident ender med at blive fældet af alderdomssvækkelse. Verden rundt vil der i disse døgn blive sagt mange pæne afskedsord om Joe Biden.
SANDHEDEN ER, at han kun har sig selv at takke for, at både han og vi er blevet slæbt helt hen til kanten af afgrunden. Han skulle aldrig have ladet det komme hertil. Da han for fire år siden stillede op og blev valgt, var han allerede ældre end nogen anden ny amerikansk præsident. Tænk på Ronald Reagan, da han i 1980 blev opstillet for første gang: Hans alder var noget, man talte om dengang som et problem. Men Reagan var faktisk kun 69. Biden er 81 i dag.
Da Biden stillede op for fire år siden, lod han via sine rådgivere forstå, at han kun havde tænkt sig at sidde i én periode. Han ville være en overgangsfigur. Han ville gøre det nødvendige arbejde med at forhindre, at Trump blev genvalgt, ikke mere end det.
Og det skulle Biden jo bare have holdt sig til, men da først han havde sat sig bag det tunge skrivebord i The Oval Office, fik han åbenbart smag for magten.
ELLER OGSÅ MENTE han oprigtigt, at han var uundværlig. Det er, hvad der så tit sker med folk på høje poster: Omgivet af assistenter, rådgivere og almindelige spytslikkere begynder de efterhånden at tro, at de er noget ganske særligt, nogle helvedes karle, en gave til landet og menneskeheden.
Men en af grundene til, at demokrati er sådan en udmærket styreform, er, at vi stilfærdigt kan fjerne folk fra magten, når de ikke længere dur og ikke selv kan se det.
Og det kunne det amerikanske demokrati næsten ikke klare. Det lykkedes jo Biden at klamre sig til magten helt frem til nu i stedet for at skubbe Harris frem på scenen og give hende flere opgaver. Han forsømte fuldkommen at køre en efterfølger i stilling og spildte på den måde fire kostbare år.
BIDEN BILDTE SIG selv ind, at han var uundværlig. Og derved kom han til at symbolisere, hvor sygt og svækket det amerikanske demokrati er. Det er egentlig en trist skæbne.