Ekstra Bladet

FARVEL, BUSTER

Buster Larsen døde i 1993. Ikke mindst som grisehandl­er i ’ Matador’ blev han en folkekær figur, men privat var der andre sider af ham, siger forfatter til skuespille­rens biografi

- ALLAN LYKKE

Jakob Damgaard Lund, du skrev en bog om Buster Larsen. Da han døde i 1993, skrev Ekstra Bladet på forsiden, ’ Fandt sammen med ukendt søn inden døden’. Den søn har jeg forsøgt at få fat i, men han siger, han ikke ønsker at deltage ...

– Det undrer mig ikke.

– Så lad os i stedet tale om Buster Larsen og din bog om ham. Hvorfor skrev du den?

– Tilfældigt. Jeg havde tidligere skrevet en bog om Kim Larsen, der udkom på Gyldendal. □n dag derinde faldt snakken så på Buster. Der var aldrig blevet lavet en ordentlig portrætbog om ham. Buster var ledig, så at sige, og da jeg så fik gravet mig ind i stoffet, indeholdt hans historie noget af det, der gjorde den interessan­t. Der var nogle aspekter af hans liv, der ikke rigtig var blevet dækket ordentligt.

– Hvad var det f.eks.?

– Der var nogle familiære forhold. Og så gjorde han meget ud af at opbygge et renomme som hele ’ Danmarks Buster’. Men der var selvfølgel­ig flere sider af den historie. Han var mere end den glade grisehandl­er fra ’ Matador’. Der var også noget raseri inde bagved, som især hans to børn fortalte om.

– Ja, de kaldte ham noget af en hustyran. Alt skulle foregå efter hans hoved?

– Ja, det fyldte det hele derhjemme, når han skulle på teatret eller til filmoptage­lser. Så var der ikke så meget plads til børn.

– Hvad er din egen opfattelse af ham som skuespille­r og som person?

– Jeg synes, han var dygtigst og mest interessan­t, når han spillede lidt mere dunkle roller. Grisehandl­eren er da meget herlig, men – som jeg fik gravet mig ned i det – så var det, når han turde opsøge de mørkere sider af sig selv, at han fik mest anerkendel­se, ’ Jeppe på bjerget’ og Leif Panduros tv- stykke ’ Farvel Thomas’ f.eks., men der var også andre roller af den type.

– Hvordan opfattede børnene og konen tilværelse­n med Buster Larsen?

– Børnene havde, tror jeg, et behov for at fortælle, at der var mere til historien end bare den glade grisehandl­er. Men der var ingen tvivl om kærlighede­n. Han kunne godt være streng, men de holdt af ham alligevel. Hans kone, Lizzie, oplevede jeg som meget loyal over for Buster lige til det sidste.

– Hvilket eftermæle efterlader Buster sig så?

– ’ Matador’ og hele den der folkekære karakter, som han fik bygget sig selv op til, var en side af ham. De andre måtte man grave lidt dybere for at finde frem, og det var så det, jeg forsøgte.

 ?? ?? Ekstra Bladets forside 20. december 1993.
Ekstra Bladets forside 20. december 1993.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark