GIV DEM PAS, DYBVAD
Dybvad siger, at de i stedet kan søge asyl. Men som han udmærket ved, må asylsøgere ikke arbejde de første seks måneder. Så det er ikke en løsning
DANMARK HAR EN enestående chance for med ét slag at gøre noget godt for os selv. For vores samfund og erhvervsliv. For vores gode navn og rygte i verden. Og for demokrati og menneskeret i Europa.
Helt gratis.
Men vi gør det ikke. For udlændingeog integrationsminister Kaare Dybvad Bek ( S) og hans embedsmænd vil ikke. Igennem snart et år har de sagt nej til at give belarusere i Danmark et dansk fremmedpas.
SAGEN ER KORT: Diktaturstaten Belarus besluttede sidste år, at dens statsborgere i udlandet ikke længere kan få nyt pas på de belarusiske ambassader rundt om i verden – de skal i stedet rejse hjem til Minsk. Der har rigtig mange af dem ikke lyst til, for de seneste år er titusinder af belarusere blevet anholdt og sat i fængsel for at gøre modstand mod styret. Somme tider er de blevet anholdt i selve det øjeblik, de rejste ind. Der skal tit ikke så meget til – et like eller et kritisk opslag på Facebook kan være nok. Eller at man har demonstreret mod det fupvalg, der for fire år siden blev ’vundet’ af præsident Lukasjenko.
LUKASJENKO ER selvfølgelig ude på at få belarusere i udlandet til at lade være med at kritisere ham. Og de, der allerede har kritiseret ham, de skal hjem, så man kan få sat dem i fængsel.
Derfor sidder belarusere lige nu rundt om i Europa og ser i panik deres pas løbe ud eller blive fyldt op med stempler. Og hvad gør man uden pas? Ja, man kan selvfølgelig ikke rejse – ikke engang til Bornholm gennem Sverige. Man kan heller ikke åbne en bankkonto eller få MitId.
OG HVIS MAN ER HER på arbejdsvisum, kan man ikke forlænge sin opholdstilladelse, for også det kræver, at man har et pas.
Det er jo vanvittigt. Vi vil gerne fremme demokratiet i Europa. Og vi tørster efter arbejdskraft og migranter uden for meget integrationsbesvær.
MEN DET ER Dybvad og hans bureaukrater tilsyneladende ligeglade med. Udlændingestyrelsen henviser belarusere til at rejse hjem. Dybvad siger, at de i stedet kan søge asyl.
Men som han udmærket ved, må asylsøgere ikke arbejde de første seks måneder. Så det er ikke en løsning, så meget desto mere som Danmark sjældent giver asyl til belarusere. Måske fordi bureaukraterne ikke aner noget om Belarus.
Så lad os ridse situationen op for dem: Belarus er et diktatur. Tusindvis af mennesker er blevet fængslet og straffet af politiske grunde. En nylig FN- rapport advarer om, at belarusere risikerer ’vold og undertrykkelse’, hvis de rejser tilbage.
Sverige, Polen og Litauen har allerede fundet pragmatiske løsninger på belarusernes pasproblemer, og det skal Danmark også gøre. Find en løsning, og giv belaruserne et pas. Vi har brug for dem.