ALT DET FREDE IKKE MÅTTE SE
METRO-SJUSK: Ny metro- linje til Københavns Sydhavn er stadig en byggeplads mange steder. Mange småfejl præger Ekstra Bladets tur rundt i betonrøret
Masser af småfejl og sjusk præger den nye metro- linje til København Syd.
Lørdag åbnede kongen herligheden med pompt og pragt.
Efter konfettien og alle skåltalerne tog Ekstra Bladets udsendte en tur i milliardprojektet.
Første indtryk i metroen sådan en søndag formiddag er ikke prangende. Infoskærmen på Rådhuspladsen er gået i stykker.
Og det halvfærdige indtryk går igen mange steder. Rulletrapper og elevatorer ude af drift, døde ’ check ind’- stationer, malertape og ting der stikker op af jorden. En ung kvinde snubler over en løstsiddende metalplade på rulletrappen.
Allerværst står det til på København Syd, metroens endestation.
– Jeg er ude og øve mig, fortæller en kvinde i sin bedste alder.
Det er simpelthen bare et snotforvirrende sted. Der vitterlig kræver øvelse.
Sporene er nummereret 1 og 2, 11 og 12, 23 og 24.
Man skal vist arbejde i DSB for at forstå logikken.
Tryghed og spørgsmål
Når man kommer op fra den nye metro, er det svært at gennemskue, hvor man skal bevæge sig hen, hvis man nu tilfældigvis skal til Næstved eller Ishøj.
Et kort med 3D- grafik er ret sejt. Men det viser ikke, hvor togene kører hen på de enkelte perroner.
En skilteskov oppe på landjorden gør kun forståelsen en snas nemmere. Et sted på stationen finder vi to yderst venlige tryghedsvagter, der står hvor togene kører over, under og på jorden:
– Vi svarer på rigtig mange spørgsmål, konstaterer de.
Den helt store øjebæ
København Syd er stadig en byggeplads. Kabler hænger ud af væggene. Infoskærme er slukket. Mærkværdige træskeletter holder måske, måske ikke et tag oppe.
Der graves til den helt store guldmedalje. Især Stogs- perronen er enormt rodet.
– Det er blevet meget bedre. Før skulle folk hele vejen uden om, fortæller tryghedsvagten i sin vest og peger i en stor bue rundt om kraner og bygninger.
Det gode råd må lyde: ’ Ta’ dig lige et par ekstra minutter første gang, du skal skifte her.’
København Syd er planlagt som Københavns nye knudepunkt mellem S- tog, regional, metro og bus. Der forventes tusindvis af daglige passagerer. Pænt sagt: Der er en del før, vi er i mål.
Et smukt planetur på metrostationen er et lille lyspunkt midt i byggerodet. Vi triller videre.
På Mozarts Plads er der kunst malet på tegl. Men oppe på jorden hænger kommunen i bremsen. Lyssignalet i det store kryds ved stationen virker ikke. Mon kongen fik det fremvist?
Enghaves Brygge er den helt store øjebæ på linjen.
Her kommer man op til en regulær pløjemark. Her skal der vist nok komme mondæne lejligheder og en plads. Men alt det må man bruge fantasiens kraft for at se.
En ny bydel for mange
På Havneholmen lige ved indkøbscentret Fisketorvet stiger Deres udsendtes humør.
En vandpost! Den virker! Jeg lægger hovedet tilbage, herligt. Koldt vand, der smager godt. Gratis.
I en by, hvor der er dømt glas og beton alt for mange steder, så er det rart, at nogen har tænkt på basale behov. Kildevand på flaske, gå hjem og vug.
Med den nye blå linje åbner en ny bydel for mange københavnere sig. Sydhavnen er bare ikke et sted, man kommer, hvis ikke man har en god grund.
Det mærkes denne søndag, hvor Ekstra Bladet møder mange metroturister, der må indrømme, at de vist ikke lige har været i Sydhavnen for nylig.
– Jeg har vist været der fem- seks gange, siger Niels, der er på tur med konen.
På sin rollator på Mozarts Plads sidder Marian. Hun får sig en smøg. Hun er særdeles lokal i Sydhav
nen.
– I dag er mine drenge et halvt hundrede år gamle. Begge to. Da de var små, havde vi også lysregulering i dét kryds. Så noget af det go’e gamle kommer tilbage, konstaterer hun.
Det er blevet meget bedre. Før skulle folk hele vejen uden om
Noget af det go’e gamle kommer tilbage
Lidt kongelig er man vel
Metroen markedsfører den nye linje med et billede af en lama, der i virkeligheden er en alpaka. Teksten inviterer københavnerne til at besøge Sydhavnstippen, hvor de nuttede dyr render rundt i en indhegning.
Metroen er for de fleste ikke et eksotisk indslag, men en praktisk foranstaltning, der bringer os fra A til B. Kunne man hos kommune og metro gøre sig lidt umage og få rettet alle sjuskefejlene?
Vi er vel lidt kongelige i et kongerige.