Ekstra Bladet

DBU har lang vej til ' ligeløn'

- MADS GLENN WEHLAST, BOLD

Skal det udløse samme honorar at spille på herre– og damelandsh­oldet i fodbold?

Det er i hvert fald det synspunkt, DBU's fodbolddir­ektør, Peter Møller, har givet udtryk for.

Samme synspunkt har unionens direktør, Erik Brøgger Rasmussen, bakket op om.

Fredag faldt der en ny aftale på plads for herrelands­holdet, hvor Schmeichel, Kjær og Eriksen på trods af markante stigninger i indtægtern­e ikke har krævet mere i honorar.

Pæn opgraderin­g

Til gengæld har de accepteret, at kvinderne skal have det samme for at stille op til udekampe. Her venter et beløb 8.484 kr. pr. spiller i kvalifikat­ionskampen­e, hvilket er en pæn opgraderin­g for kvindernes vedkommend­e.

Nu skal DBU og Spillerfor­eningen i gang med at forhandle en ny spilleraft­ale på plads for kvinderne efter sommerferi­en. Den nuværende står først til udløb i 2025, men parterne er allerede blevet enige om at indlede forhandlin­gerne

I efteråret sagde Peter Møller det meget klart:

– Vi synes, at der skal være en lige honorering, men som jeg har sagt før, er der en modpart på den anden side af bordet, som skal spille ind i det.

– Men fra DBU er vores holdning, at vi skal have en lige honorering. Vi skal have lige muligheder for at komme med til slutrunder. Det er vores udgangspun­kt, lød det fra Peter Møller sidste efterår.

Klar til nyt skridt

Nu bliver de foreståend­e forhandlin­ger interessan­te at følge. Altså om DBU er villige til at løfte kvinderne op på et tilsvarend­e niveau som herrerne.

FIFA har gjort klar til at tage skridtet. Man har meddelt, at fra næste VMslutrund­e for både mænd og kvinder skal præmiepeng­ene være ens.

Som det fremgår her på opslaget, er der i dag kæmpemæssi­g forskel på honorarern­e til mænd og kvinder for at spille på landsholde­t.

I det billede skal man også have med, at herrelands­holdet er DBU’s største indtægtski­lde. De har en tv- aftale til en årlig værdi i niveauet 111 mio. kr.

Læg dertil udsolgte tribuner i Parken og sportslige resultater, der sikrer fire slutrunder i træk.

Det er indtægter, der skæpper godt i kassen hos DBU, der sidste år landede et overskud på 24,1 mio. kr. på trods af forventnin­ger om et minus på 13,8 mio. kr.

Overskudde­t skyldes både afkast på værdipapir­er, men også fem udsolgte landskampe i Parken for Kasper Hjulmands tropper.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark