Ekstra Bladet

’JEG VAR KLAR TIL AT TAGE HJEM’

BRØD SAMMEN: – Jeg er meget mere i krig med mig selv derinde, end jeg er med Pernille og de loyale, siger Heino Hansen, der var så presset, at han knækkede i ’ Forræder’

- PERNILLE CHRISTENSE­N Jeg bliver påvirket af, at jeg har gjort en anden rigtig ked af det Jeg var i høj grad medarrangø­r af den dårlige stemning

– Jeg ser nok lidt ømskindet ud, erkender Heino Hansen, der i fredag aftens udgave af ’ Forræder’ på TV 2 er så presset, at han bryder sammen.

Den 39- årige komiker viser sig i programmet som en eminent skuespille­r. Men hans sammenbrud er ganske ægte, fortæller han til Ekstra Bladet.

– Det er ikke en del af mit spil. Så stor en skuespille­r er jeg slet ikke, siger han og fortæller, hvad det er, der påvirker ham så meget, at ham må forlade sine medspiller­e for en stund og gå ud på slotsplads­en.

Dårlig stemning

– Det er den generelle stemning, der har været på slottet i et halvt døgns tid. Det har været en hel aften, en hel morgen og en hel formiddag, hvor stemningen har været dårlig, så jeg skal bare have luft, og jeg tror, hele spillet og stemningen havde godt af, at Pernille og jeg lige fik en pause fra hinanden, siger Heino Hansen, der derfor gik.

– Hvad skete der ude på slotsplads­en. Græd du?

– Det tror jeg ikke. Men jeg tror heller ikke, at det var langt fra, siger Heino Hansen og fortæller, at det ikke var selve ’ Forræder’spillet, der ramte ham.

– Jeg bliver påvirket af, at jeg har gjort en anden rigtig ked af det. Det er lidt meta, kan man sige. Og det er virkelig en af mine hadesætnin­ger her i livet – at man er ked af, at man har gjort en anden ked af det. Men det var jo faktisk det, jeg var.

100 procent røvhul

Skylden er helt hans egen, erkender han blankt.

– Jeg var i høj grad medarrangø­r af den dårlige stemning. Min spillestil er 100 procent røvhul, men jeg synes stadig, at jeg behandler de andre pænt. Det synes jeg godt, at man kan skille ad. Men når man så ser, at andre bliver så kede af det, så kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt man nu har behandlet andre godt.

– Er det fedt at få lov at spille det dumme svin?

– Ja, det synes jeg. I starten! Jeg siger også i programmet, at jeg ikke bryder mig om, hvor meget jeg bryder mig om det. Bare ud med dig og ud med dig. Men det knækkede for mig. Jeg kunne pludselig mærke, at det ikke lige var mig. Jeg sloges meget med min hjerne i programmet, siger han og fortsætter.

Ingen salte tårer

– Jeg er meget mere i krig med mig selv derinde, end jeg er med Pernille og de loyale, siger Heino Hansen.

– Hvad har det lært dig at være med i ’ Forræder’?

– Det er meget konkret. Det har lært mig, at jeg er meget bedre til at kunne spille en rolle, end jeg havde regnet med, og at jeg er meget bedre til at manipulere mennesker, end jeg havde regnet med. Og så har det lært mig, at det skal jeg helt og holdent holde mig fra.

– For det kommer jeg til at fortryde, siger komikeren, der var så presset, at han var mentalt klar til at tage hjem.

– Jeg var nået til, at jeg ikke ville græde salte tårer, hvis jeg røg ud ved det runde bord. Jeg var presset, og jeg var klar til at tage hjem, siger han.

 ?? ??
 ?? FOTO: BLU/ TV 2 ?? Pernille Højmark og og hendes med-’ Forræder’ Heino Hansen går benhårdt efter hinanden.
FOTO: BLU/ TV 2 Pernille Højmark og og hendes med-’ Forræder’ Heino Hansen går benhårdt efter hinanden.
 ?? FOTO: RIKKE KJÆR POULSEN ?? Sjette afsnit af ’ Forræder’ blev endestatio­nen for atletik- stjernen Sara Slott Petersen.
FOTO: RIKKE KJÆR POULSEN Sjette afsnit af ’ Forræder’ blev endestatio­nen for atletik- stjernen Sara Slott Petersen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark