Ekstra Bladet

OP PÅ JERNHESTEN IGEN

PÅ VEJ RETOUR: Jonas Vingegaard træner udendørs på cykel igen blot en måned efter sit frygtelige styrt i Baskerland­et

- CARL EMIL NIELSEN

Der har været stille om Jonas Vingegaard­s genoptræni­ng, siden han var ude for et frygteligt styrt i Baskerland­et Rundt 4. april.

Nu er der godt nyt – danskeren træner på sin cykel udenfor på de danske landeveje.

Det fremgår af en video, som Visma – Lease a Bike har delt på X.

– Dette er første gang, jeg er tilbage på cyklen og cykler udenfor. Det er virkelig dejligt at være tilbage som normalt igen, og endelig at være i stand til køre på vejen er virkelig fantastisk. Jeg ser virkelig frem til at tage den næste skridt, siger Jonas Vingegaard i videoen.

Danskeren håber at blive klar til Tour de France.

– Jeg har det godt. Det forbedres dag for dag. Jeg har stadig nogle ting at komme mig over, men det går bedre og bedre.

– Jeg håber på at kunne stille til start i Tour de France. Jeg ved ikke præcist, hvordan min form og genoptræni­ng vil gå. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at være der i topform.

En mulighed

Visma – Lease a Bike har holdt kortene tæt til kroppen omkring Jonas Vingegaard­s genoptræni­ng siden hans voldsomme styrt i starten af april, hvor danskeren brækkede kravebenet, flere ribben og punkterede en lunge.

Men i et interview med Ekstra Bladet fredag kunne holdets kommunikat­ionschef, Sander Kleijkers, melde om godt nyt.

– Jeg kan sige, at det går godt, og at han kommer sig rigtig godt. Derfor er Tour de France en mulighed, selvom mange sagde, det ikke var, lød det fra ham.

Han fortalte desuden, at en rytter normalt skal bruge seks ugers træning for at blive klar til en Grand Tour.

Med godt seks uger til Tour de France er der derfor nu i den grad liv i håbet om, at den dobbelte forsvarend­e mester stiller til start.

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ARKIVFOTO: CLAUS BONNERUP ?? Benhårde Jonas
Jonas Vingegaard lader sig ikke sådan lige slå ud af et par brækkede knogler og en punkteret lunge. Den dobbelte Tour de France-vinder har blikket stift rettet mod det franske igen i år.
ARKIVFOTO: CLAUS BONNERUP Benhårde Jonas Jonas Vingegaard lader sig ikke sådan lige slå ud af et par brækkede knogler og en punkteret lunge. Den dobbelte Tour de France-vinder har blikket stift rettet mod det franske igen i år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark