Ekstra Bladet

RASMUS MODSAT

BLIV VÆK: Rasmus Paludan fulgte ikke politiets anvisninge­r omkring Folkemødet på Bornholm i går. Derfor blev han frihedsber­øvet i 18 minutter

- CHARLOTTE BECH MATHIESEN JEPPE GRUNNAN EMMELY SMITH FOTO: JONAS OLUFSON

Stram Kurs- lederen, Rasmus Paludan, blev i går frihedsber­øvet på Folkemødet mellem klokken 11.07 og 11.25 af Bornholms Politi.

Det skete, da han havde bevæget sig ind i et af de områder, som er en del af den påbudszone, hvor han ikke må befinde sig, da hverken PET eller politiet har ressourcer til at beskytte ham.

Det har både Paludan og Bornholms Politi bekræftet over for Ekstra Bladet. Politiet oplyser desuden til Ekstra Bladet i en mail, at frihedsber­øvelsen skete, da Paludan ikke ville følge politiets anvisninge­r:

’ Forud for frihedsber­øvelsen var politiet i dialog med Rasmus Paludan, som blev bedt om at forlade området. I første omgang ønskede Rasmus Paludan ikke at efterkomme politiets anvisninge­r. Da han i den videre dialog med politiet indvilgede i at forlade området, blev frihedsber­øvelsen ophævet kl. 11.25.’

’Åbenlys’ fejl

Da Paludan mødte pressen, kaldte han frihedsber­øvelsen for både ’ indskrænke­nde og unødvendig’. Desuden udtalte han, at han mente, politiet har ændret på zonen for at chikanere ham.

– Jeg kommer kørende så langt fra spærrezone­n, som jeg overhovede­t kan forestille mig, at jeg kan være. Så viser det sig, at politiet af chikanøse årsager har lavet et lille, ekstra, vestliggåe­nde indhug i spærrezone­n, som udvider den til, at den eneste trafikåre, som er længst væk fra Folkemødet, den også er en del af zonen.

I første omgang ønskede Rasmus Paludan ikke at efterkomme politiets anvisninge­r

Jeg har jo åbenlyst ved en fejl bevæget mig 20 meter ind i zonen

Stram Kurs- lederen mente i øvrigt, at der er tale om en ’ åbenlys’ fejl.

– Okay, sagde jeg så. Jamen så går jeg 20 meter den vej.

Nej, nej. Nu er du frihedsber­øvet klokken 11.07, indtil indsatsled­eren kommer frem, sagde de så.

– Det kan jeg ikke forstå. Jeg har jo åbenlyst ved en fejl bevæget mig 20 meter ind i zonen. Og når jeg så bliver bekendt med det, vælger jeg at sige, at jeg vil gå ud igen.

Ny informatio­n

Mens den fremmødte presse var i gang med at tale med Paludan omkring Madseløkke­vej i Allinge, bliver vi bedt om at rykke os længere væk af en af de mange politimænd, som befinder sig omkring ham.

Det skyldtes, at Paludan befandt sig inde i zonen. Det mente Stram Kurs- lederen dog ikke, han havde fået at vide.

– Det er helt klart ny informatio­n.

Fordi på det kort, som jeg har fået, der er det angivet, at det er Madseløkke, Strandvejs­krydset, som er der, hvor zonen starter, udtalte han til Ekstra Bladet.

– Nu kan vi så forstå, at det er her, at politiet mener, zonen starter.

Politiet oplyser dog til Ekstra Bladet, at der ikke er blevet rykket på påbudszone­n.

Ingen trusler

Trods et stort hurlumhej omkring ham har Paludan ikke modtaget nogen trusler inden Folkemødet. Det fortalte han til Ekstra Bladet.

– Status er, du er blevet frihedsber­øvet, og du er mødt op med skudsikker vest på. Men har du overhovede­t modtaget trusler op til Folkemødet?

– Der har ikke været nogen, der har skrevet, at de ville gøre mig noget på Bornholm. Så der er ikke nogen konkrete trusler mod mig på Bornholm.

Paludan fortalte desuden, at han heller ikke mente, at politiet havde modtaget konkrete trusler rettet mod ham, ’ fordi så ville han vide det’.

Ekstra Bladet har spurgt Bornholms Politi, hvorvidt de har modtaget nogle trusler rettet mod Paludan. Det har de dog hverken be- eller afkræftet.

 ?? ?? Paludan på afveje
Rasmus Paludan har fået påbud mod at komme ind på bestemte zoner på Folkemødet på Bornholm. Paludan kom dog alligevel, og det endte i en frihedsber­øvelse.
Paludan på afveje Rasmus Paludan har fået påbud mod at komme ind på bestemte zoner på Folkemødet på Bornholm. Paludan kom dog alligevel, og det endte i en frihedsber­øvelse.
 ?? PRIVATFOTO ?? Rasmus Paludan blev frihedsber­øvet i et skovområde, da han havde bevæget sig inden for påbudszone­n.
PRIVATFOTO Rasmus Paludan blev frihedsber­øvet i et skovområde, da han havde bevæget sig inden for påbudszone­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark