SÅDAN FÅR DE ERDOGAN MED
HAN TRAEDER PÅ BREMSEN: Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, siger nej til at optage Finland og Sverige i Nato, men der er en vej til at få hans velsignelse
Mens de fleste betragter optagelsen af Finland og Sverige i Nato som en ren formssag, traeder Tyrkiets praesident, Recep Erdogan, på bremsen i et forsøg på at hente vestlige indrømmelser og tiltraengt medvind på en økonomisk traengt hjemmefront.
En ekspert forklarer her, hvad det er for en pris, Erdogan vil afkraeve for at nikke ja til den nordiske udvidelse af alliancen, og hvorfor en ellers erklaeret terrororganisation som PKK stadig spiller en rolle i den sammenhaeng.
– Tyrkerne har meget svaert ved at forstå, at vi – når vi i EU og her i Danmark betragter dem som en terrororganisation – tillader PKK-sympatisører at demonstrere med PKK’s flag og billeder af deres leder, Abdullah Öcalan, siger Deniz Serinci.
Et sceneri, han forevigede så sent som 1. maj i Faelledparken i København.
En provokation
Som journalist, forfatter og på 12. år redaktør af en dansk-kurdisk netavis har han beskaeftiget sig indgående med temaet.
PKK har stået på EU’s terrorliste siden 2002 og på Tysklands fra 1993.
– På grund af de skandinaviske landes ytrings- og forsamlingsfrihed må man jo gerne demonstrere og vise sympati med forbudte organisationer, men den slags betragter tyrkerne som en støtte til dem og som en provokation.
– Hver gang, der i en demonstration i Skandinavien optraeder et PKK-flag og et billede af lederen, Abdullah Öcalan, kommer det i tyrkiske medier, og mange tyrkere er traumatiseret af fire årtiers krig mod PKK. Mange har jo mistet en søn eller slaegtning i krigen mod PKK.
Retsforfulgte ti maend
Når Deniz Serinci saetter sig ind i en taxa i Tyrkiet, er det ikke unormalt, at chaufføren spørger, hvorfor Danmark støtter PKK.
– Så fortaeller jeg, at Danmark ikke støtter PKK, men tvaertimod har lukket Roj-tv i 2013, og at Danmark i samme forbindelse retsforfulgte ti maend, der blev tiltalt for at have kanaliseret op mod 140 millioner kroner til PKK (otte blev frifundet i landsretten, red.).
Deniz Serinci ser flere grunde til, at Erdogan forsøger at udnytte situationen.
– Skal han acceptere Sverige og Finland som nye Nato-medlemmer, vil han til gengaeld have dem til at tage kampen mod PKK mere seriøst og tage lignende skridt. Så kan han gå tilbage til sit nationalistiske vaelgerbagland og sige: ’Se, jeg fik Vesten til at makke ret’.
– Han har brug for støtte fra baglandet, for økonomien går ad helvede til, og der er valg naeste år. For første gang i 20 år ser det ud til, at Erdogan kan tabe.
Har brug for russerne
Indenrigspolitisk er det altså en vindersag for Erdogan, forklarer Deniz Serinci, men manøvren retter sig i den grad også ud over graensen – og over Sortehavet.
– Han kan sende et signal til Rusland om, at han ikke er så slem som resten af Nato, siger han.
– Rusland er meget vigtig for Erdogan, for han har brug for de fire millioner russiske turister, der plejer at besøge Tyrkiet hvert år, men som nu udebliver på grund af krigen i Ukraine.
– Politisk har han også brug for russerne i Syrien. Der er også våbenhandel mellem de to lande, ligesom Tyrkiet har en gasafhaengighed af Rusland.
– Så på den baggrund vil det ikke undre mig, hvis Erdogan får held til at få dem til at slå ned på et par PKK-folk, siger Deniz Serinci.
Økonomien går ad helvede til, og der er valg naeste år