Klar til naeste dommerundersøgelse
klappet af og Folketinget SÅ BLEV STØJBERG-SAGEN gør klar til rigsretstiltale.
Lige bagefter kommer så den naeste dommerundersøgelse, som et flertal i Folketinget nu har gjort klar på affyringsrampen: Nemlig den såkaldte granskningskommisssion, der skal undersøge forløbet omkring masseaflivningen af den danske minkbestand.
Undersøgelsen får karakter af en ganske almindelig dommerundersøgelse blot med den forskel, at det er Folketinget, som udarbejder kommissoriet for undersøgelsen, ligesom det faerdige resultat afleveres til Tinget og ikke først til Justitsministeriet. I praksis er det uden betydning. Der har aldrig vaeret nedsat en dommerundersøgelse uden taet kontakt mellem regering og Folketing om kommissoriet, og alle beretninger er afleveret samtidig til regering og Folketing.
endelig skal tale om
HVIS MAN forskel, handler det mest om, at det folketingsudvalg under Venstremanden Karsten Lauritzen og den konservative Mai Mercados ledelse, der har udarbejdet kommissoriet for minkundersøgelsen, har bikset en tekst sammen, som er noget af det mest uklare og amatøragtige af slagsen.
Det er tydeligt, der ikke har vaeret jurister eller andre fagligt skarpe hoveder ind over teksten. Med mindre den omskrives vaesentligt inden vedtagelse, bliver det spaendende, om domstolene overhovedet vil acceptere et så uklart og dårligt formuleret kommissorium som udgangspunkt for en seriøs juridisk undersøgelse.
Man fornemmer tydeligt, at kommissoriet mere handler om politik end kold jura. Nu skal vi sandelig have skovlen under statsminister Mette Frederiksen og hendes svende. Normalt har formål og format på kommissorier vaeret en stringent juridisk afgraensning af en klart formuleret opgave, hvor nogen kan eller skal drages juridisk til ansvar. Det har eksempelvis vaeret tilfaeldet i Støjbergsagen. Altså ikke en paerevaelling af politik, jura og selvmodsigende opdrag.
en dommeropgave. Derfor POLITIK ER IKKE er jeg spaendt på, hvad retspraesidenter og dommerforening vil sige, når Folketinget sender kommissoriet til videre håndtering. Udkastet til kommissorium er så bredt og løst i fugerne, at det naeppe umiddelbart kan omsaettes til en meningsfuld undersøgelse.
Forarbejdet i Folketinget har bestemt heller ikke vaeret imponerende. F.eks. har man ikke sendt tekstudkastet til høring i Justitsministeriet, Djøf, AC, dommerforeningen, domstolene eller andre relevante høringskilder. Folketinget har villet demonstrere, at nu bestemmer de og ikke justitseller statsministeriet. Det er også i orden, men hvis man gerne vil formulere skarpe standpunkter uden faglig kompetence, bliver resultatet som regel derefter.
FORVENTER, at dommerundersøgelsen FOLKETINGET kan gå i gang i april og må vare et år. Nok meget optimistisk. Mon ikke vi skal sige mindst to? I kommissoriet åbner partierne op for indkaldelse af vidner på stribe, og teksten er ofte selvmodsigende. F.eks. skal undersøgelsen ikke omfatte brugen af politiets såkaldte actioncard, men to linjer ovenover forlanger politikerne en grundig redegørelse for ’myndighedernes kommunikation med berørte minkavlere’. Hvordan skal det ske, hvis actioncardene ikke er med? De var jo en central del af hele kommunikationen mellem politi og minkavlere.
Politikerne mener, der ved siden af dommerundersøgelsen skal gennemføres flere advokatundersøgelser, som bl.a. skal se på actioncardene. Problemet er bare, at en advokat kun modtager skriftligt materiale, og en af de mest afgørende samtaler om actioncardene fandt sted telefonisk
’Det handler mest om at få skovlen under Mette Frederiksen’
mellem justitsministeriet og Rigspolitiet. Justitsminister Nick Haekkerup har ved samråd i Folketinget naegtet at svare på, hvem der talte med hvem. Der foreligger ikke referat. Og advokaten kan ikke indkalde vidner. Så hvordan har folketingspolitikerne taenkt sig, at dette forløb skal afdaekkes?
have undersøgt, om deltagende MAN VIL OGSÅ ministre ’gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til offentligheden’ i forbindelse med pressemødet 4. november. Hvordan skal en dommer kunne vurdere dette? Det er jo et rent skønsspørgsmål.
På flere punkter forlanger politikerne, at dommeren skal finde ud af, hvordanMette Frederiksen ’reagerede på’ oplysninger om den ulovlige aflivning. Hvad taenker man på? Om hun graed? Brød sammen? Skaeldte ud? Tabte maelet? Forlod lokalet?
Det vil vaere aergerligt for folketingsflertallet, hvis den første ’granskningskommission’ ender som en fiasko af proceduremaessige grunde. Er der ikke nogen behjertede sjaele i dommerforening, ministerier, Folketingets administration eller andre, der kan hjaelpe amatørerne i folketingsudvalget?