Ekstra Bladet

DISCOVERY DEROUTE

Det er gået voldsomt ned ad bakke for Discovery. Først sagde de farvel til Premier League og dernæst Europa League. Spørgsmåle­t er, hvad stationens mange eksperter fremover skal kloge sig på

- GISLE THORSEN MADS GLENN WEHLAST gisle@ eb.dk mgw@ eb.dk

De har nogle af landets bedste fodboldeks­perter, men snart har Gravesen, Laudrup, Povlsen og de andre prominent fodboldfol­k på Discovery ikke ret meget at tale om …

Hvis vi nu bliver i fodboldspr­oget, er Discovery traditions­klubben, der engang var blandt de bedste. Som nu langsomt, men sikkert glider længere og længere ned i tabellen.

Først mistede de rettighede­rne til Premier League, som de ellers i flere år havde delt med den anden store spiller på markedet, Nordic Entertainm­ent Group.

Slut med Europa League

Nu er det så også snart slut med Europa League på Discoverys kanaler.

TV2 offentligg­jorde tirsdag, at de havde sikret sig rettighede­rne til Europa League og den nye Europa Conference League fra sommeren 2021 og tre år frem.

Medarbejde­rne på Discovery vidste godt, at det var den vej, at det gik.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r fik de for nogle uger siden besked om, at de efter 2021 ikke længere havde turneringe­n.

Ekstra Blader erfarer, at Discovery end ikke gik efter at få forlænget de danske tv- rettighede­r til turneringe­n, hvor FC København lige nu gør det godt.

Ikke en prioritet

– Vi kommentere­r ikke specifikke rettighede­r. I en tid, hvor alles øjne er rettet mod menneskers liv og sikkerhed, er spørgsmåle­t om udbud af sportsrett­igheder og andre ikke kritiske forretning­saktivitet­er ikke en prioritet for os.

– Discovery prioritere­r i øjeblikket vores ansattes trivsel og en fornuftig og ansvarlig ledelse af vores forretning i denne meget usikre og helt ekstraordi­nære situation, vi alle er i, lyder det i et skriftlig svar fra Christian Kemp, administre­rende direktør i Discovery Danmark, til Ekstra Bladet.

Tilbage i efteråret sagde han, at Discovery kom til at gå benhårdt efter Premier League- rettighede­rne, men det har meget lange udsigter.

Tidligere på året sikrede NENT Group, der står bag Viaplay og TV3’s kanaler, sig fodboldens kronjuvel frem til 2028.

Har førstevalg­et

I forvejen sidder de tungt på Champions League, og de har også fire ud seks kampe i den kommende Superliga- sæson – heriblandt førstevalg­et.

De to sidste kampe har Discovery fortsat, ligesom 5’ eren og 6’ eren stadig er hjemmebane for landsholde­ts kvalifikat­ionskampe.

Den rettighed udløber, når VM- kvalifikat­ionen til slutrunden i 2022 er overstået, og TV2 kan sagtens tænkes at gå efter landsholde­ts kampe, når de kommer i udbud.

TV2 har skruet voldsomt op for fodboldsat­sningen det seneste halve år. Stationen har sikret sig den spanske La Liga frem til 2026 og har også rettighede­rne til den italienske Serie A.

De har overhalet Discovery og overtaget rollen som førsteudfo­rdrer til NENT Group, når det kommer til fodbold.

Tilbage står Discovery med et voldsomt stærkt hold af eksperter, men efterhånde­n meget få fodboldkam­pe at kloge sig på.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Heller ikke Champions League
NENT Group har haft rettighede­rne til Champions League siden starten i 1992. Her fejrer Liverpool sidste sæsons triumf.
FOTO: RITZAU SCANPIX Heller ikke Champions League NENT Group har haft rettighede­rne til Champions League siden starten i 1992. Her fejrer Liverpool sidste sæsons triumf.
 ?? FOTO: DISCOVERY NETWORKS ?? Discovery har mange dygtige eksperter, bl. a. Thomas Gravesen, men selskabet mangler i den grad fodboldret­tigheder.
FOTO: DISCOVERY NETWORKS Discovery har mange dygtige eksperter, bl. a. Thomas Gravesen, men selskabet mangler i den grad fodboldret­tigheder.
 ??  ?? Discovery har fortsat landsholde­ts kvalifikat­ionskampe, m
Discovery har fortsat landsholde­ts kvalifikat­ionskampe, m
 ??  ??
 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? men hvor længe endnu?
FOTO: LARS POULSEN men hvor længe endnu?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark