Ekstra Bladet

EM- FORVIRRING

ET FARVEKNALD KAN SLUKKE DRØMMEN: I morgen er det afgørelsen­s time

- JAN JENSEN jaj@ eb.dk

Det er ASO, der sidder med den lange ende. Kontrakten med Københavns Kommune er uopsigelig

Men siger ASO nej til blå farver i bybilledet, bliver der næppe noget EM i København

Det kan være svært at forstå, at det overhovede­t kan være til diskussion, om København næste sommer kan magte at være vært for både EM i fodbold og Tour de France.

Men diskussion­en er der, selv om man nærmest skal være blød i bolden for at vinke farvel til en historisk mulighed for at få fodboldslu­trunde på dansk jord. I morgen kan EM- drømmen briste.

Her skal Københavns Kommune meddele UEFA, om den danske hovedstad stadig vil være blandt de 12 europæiske byer, som er blevet tildelt en værtsrolle for EM- slutrunden, der på grund af coronapand­emien er blevet flyttet fra 2020 til 2021.

UEFA meddelte allerede 17. marts, at EM vil blive skudt et år. Egentlig skulle København have svaret 30. april, men ikke alt på rådhuset foregår i skarpt trav, og udfordring­en har været at få plads til EM i juni næste sommer uden at genere Tour de France, som begynder med en enkeltstar­t i København 2. juli.

Det handler især om eksponerin­g, altså synlighed i gadebilled­et, og her opererer både UEFA og ASO, selskabet bag Tour de France, med ret skrappe betingelse­r.

Tourens gule farve

Ifølge kontrakten med ASO skal København ’ males’ i Tourens gule farve i hele 100 dage før starten 2. juli. Eller som det hedder i et notat fra Københavns Kommune:

’ Den første etape i Danmark er en enkeltstar­t i København 2. juli og to efterfølge­nde etaper fra Roskilde til Nyborg og fra Vejle til Sønderborg. Forud for selve enkeltstar­ten er især et omfattende 100- dages program, hvor byerne er forpligted­e til udsmykning og optakt samt en lang række events forud for Grand Depart.’

EM’s blå farve

UEFA’s krav er, at København og omegn skal ’ males’ i EM’s blå farve fra 14 dage før den første kamp, som er 13. juni i Parken, hvor Danmark møder Finland. Den blå farve skal være i bybilledet indtil dagen efter EMfinalen, som spilles i London 12. juli.

Desuden skal der være en åben fanzone i København under hele turneringe­n og storskærms­arrangemen­ter. Den sidste kamp i Parken er en 1/ 8- finale 29. juni, altså flere dage før Tourens enkeltstar­t.

Lad det være sagt med det samme. Det er ASO, der sidder med den lange ende. Kontrakten med Københavns Kommune er uopsigelig. Medmindre der kommer en ny pandemi om et år, bliver der kørt Tour de France i København og videre ud i det danske land sommeren 2021.

Historisk sommer

Anderledes forholder det sig med EM. Her har UEFA på grund af coronaen givet København en mulighed for at trække sig som værtsby, uden at det kommer til at koste en krone.

Slagsmålet handler altså blandt andet om et farveknald. Både UEFA og ASO skal eksponeres, og de to parter skal give plads til hinanden, hvis København og Danmark skal have begge begivenhed­er. Hvilket i givet fald vil blive en historisk sommer.

Hos UEFA er man på det rene med, at ASO kom først. Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r er fodboldfor­bundet indstillet på en form for kompromis, men stadig med stor synlighed. Hvordan ASO stiller sig, er et spørgsmål, der ikke kan besvares i skrivende stund. Men siger ASO nej til blå farver i bybilledet, bliver der næppe noget EM i København.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Måske meget godt, at Jens Stryger Larsens hoved dækker nullet i 2020. Nu bliver det EM i 2021. Måske ...
FOTO: LARS POULSEN Måske meget godt, at Jens Stryger Larsens hoved dækker nullet i 2020. Nu bliver det EM i 2021. Måske ...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark