Ekstra Bladet

Ville tilbage til FCK: Bekymret over Parkens tilstand

- GISLE THORSEN gisle@ eb.dk

Den tidligere Brøndby- formand Aldo Petersen spillede en central rolle, da en stor, amerikansk investor i starten af 2019 forsøgte at købe Parken.

I et interview med Copenhagen Sundays fortæller Aldo Petersen om forløbet, der endte med en kold afvisning af Aldo og amerikaner­ne.

Underholdn­ingscenter

Planen var at købe de eksisteren­de storaktion­ærers aktier og investere massivt i en renovering af nationalar­enaen.

Ifølge Aldo Petersen var planen at moderniser­e Parken og lave blandt andet et underholdn­ingscenter omkring Parken.

– Men det blev der takket pænt nej tak til. Den eksisteren­de ledelse følte, at man havde godt nok styr på Parken, siger Aldo Petersen i interviewe­t med Copenhagen Sundays.

Man ville blandt andet have købt LD’s store aktiepost, men den endte i stedet på Lars Seier Christense­ns hænder.

Aldo Petersen spillede i Flemming Østergaard­s tid en hovedrolle i Parken og var en del af bestyrelse­n. Han udelukker da heller et comeback.

– Jeg har det lidt på den måde, at det lykkedes ikke der, og det kan også godt være, det ikke lykkes i morgen.

– Men hvis de eksisteren­de ejere har lyst til at få medinvesto­rer med på det, som har forstand på de her ting, kan jeg ikke udelukke, at man kunne være interesser­et igen, siger Aldo Petersen, der mener, at der uanset hvad skal investeres store summer i Parken for at få gjort stadionet fra 1992 tidssvaren­de.

Ikke tidssvaren­de

– Jer er bekymret over den tilstand, som hele stadion er i. Det er ikke tidssvaren­de, ikke moderne nok.

– Og det er slet ikke moderne nok til at tiltrække den nye type af samarbejds­partnere og sponsorer, som har brug for at komme ind til tiptop- facilitete­r, siger Aldo Petersen til Copenhagen Sundays.

Forretning­smanden Aldo Petersen var fra 2013 til 2014 formand i Brøndby.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Aldo Petersen blev i 2014 afløst af Jan Bech Andersen som formand i Brøndby.
FOTO: LARS POULSEN Aldo Petersen blev i 2014 afløst af Jan Bech Andersen som formand i Brøndby.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark