PÅ NAKKEN AF DE UNGE
Jeg bed mærke i en artikel, der handlede om, at generationskløften vokser i corona- tiden. De ’ gamle’ er på nakken af de ’uopdragne unge, der ikke viser hensyn’.
Der løftes pegefingre og kræves – måske – unødvendige afkald på ungdommens højdepunkter; fester, studentertid, studietid, socialliv. Kåre Mølbak udtalte om ungdommen: ’ Jeg ved, at det er en aldersgruppe, der nogle gange kan have svært ved at tænke sig om, men så må de prøve at snakke med sig selv og deres egen samvittighed i forhold til, at de også har et ansvar for samfundet.’
To ting provokerer mig. For det første argumentet, at unge må se ud over egen næsetip og forstå, at alle har måttet ofre noget i tilværelsen, mens coronaen raser.
For det andet, at unge ’ nogle gange har svært ved at tænke sig om’.
Vi starter med det første. ’ Næste sommer er for midaldrende mænd, der køber toiletpapir på tilbud’ – en vigtig pointe i simpel indpakning. Forskellen mellem ældre og yngre er simpel i sin natur.
Ældre har livet bag sig, og yngre har livet foran sig. Det er let at kræve, at unge ofrer en væsentlig del af tilværelsen, ungdommen, når man som ældre selv har levet den. Det er et respektløst argument, der vidner om en ældre generation med en absolut arrogant forståelse for den yngre generations situation.
For det andet at unge kan have svært ved at tænke sig om. At tænke sig om forudsætter, at man har en væsentlig erfaring at trække på. Det har de ældre. Vi unge undlader ikke at vise hensyn eller tænke os om – vi gør netop det, vi skal. Vi erfarer. Og vi lærer. Hvordan ved man, om man får stød, før man har rørt stødhegnet? Bliver vi virkelig syge, hvis vi er sammen? Men det er der ikke forståelse for. I sidste ende er de unge måske ikke de hensynsløse og de tankeløse. Måske det i virkeligheden er på tide, at de ældre tænker sig om og viser hensyn. Hensyn til en hel generation, der mister væsentligheden i livet, der på et tidspunkt ligger bag dem.
Vi unge undlader ikke at vise hensyn eller tænke os om