Ekstra Bladet

SAVNER KLASSEKAMM­ERATERNE

MATHIAS FÅR NØDUNDERVI­SNING: Jeg er blevet en del bedre til Counter-Strike 9

- MIKAEL BRUUN FOTO: LINDA JOHANSEN mb@ eb.dk

Rundt regnet 68.000 elever er her i foråret ved at færdiggøre 9. klasse med alt, hvad det indebærer.

Et forår, der i et ungt menneskes liv oftest bliver set frem til med glæde.

Ekstra Bladet har været på besøg hos Mathias Keimling fra Vibeholmsk­olen i Ishøj. I værelset, hvor Mathias sidder, har han tilbragt hver skoledag siden midt i marts.

– Jeg savner, at man sidder og holder ud med sine klassekamm­erater, som man får undervisni­ng sammen med, snakker om, hvad det lige var, der skete til sidste fest, eller hvilke kostumer man skal have på sidste skoledag, fortæller han fra den tilbagelæn­ede gamer stol.

Mathias er meget bevidst om situatione­ns alvor. Faren har en hjertesygd­om, og moren arbejder på plejehjem, så han passer lidt ekstra godt på ikke at ende som smittebære­r. Han er alene i lejlighede­n den her dag, som han har været så mange andre dage.

Men han kan ikke lade være at ærgre sig over, hvordan den nuværende lockdown rammer unge som ham. Særligt når han ser sin bror arbejde som vikar for elever i de lavere klassetrin, der er begyndt at møde i skole igen.

Stille mandag

Vi fanger ham på en mandag, hvor der som regel ikke er ’særligt meget at lave’. Det er der i øvrigt heller ikke om tirsdagen.

Han er stoppet med at sætte vækkeuret. Forårssole­n vækker ham hver morgen mellem otte og ni i sengen lige ved glasvæggen ud til altanen. Så går dagen i gang på samme monotone vis.

Hans Counter Strike- spil er blevet løftet med længder, samtidig med at der er blevet investeret mere tid i det, fortæller han med et grin. Klart mindre tid bruges dog på skolen end før.

I løbet af ugen ligger der som regel nogle videomøder, når for eksempel en prøve eller fremlæggel­se skal afvikles.

Seancer, hvor de fleste bag dæmpede mikrofoner og slukkede kameraer ønsker at få overstået så hurtigt som muligt.

Decideret videounder­visning har de ’ egentlig ikke rigtig haft noget af ’. I dag er ingen undtagelse.

I stedet kan man nøjes med at skrive ugens gøremål, når man fylder sin arbejdslog ud fredag. Her kan man bare krydse opgaverne af, uden at der skal afleveres noget svar.

Hvis man gerne vil slippe for at lave noget, kan det over en bred kam sagtens lade sig gøre, medgiver han.

Venter længe på hjælp

Hvis man gerne vil have hjælp til den opgave, man sidder med, lyder det straks lidt vanskelige­re. For det meste kan lærerne kun fanges via skoleporta­len Aula, hvor svarene ofte lader vente på sig lige længe nok.

Alt i alt føler Mathias, at eleverne i høj grad er overladt til sig selv.

– Jeg ønsker mig nogle meget klarere rammer for, hvad den her nødundervi­sning skal indebære. Eller at vi får lov at komme tilbage i skole i en eller anden grad. Bare et eller andet der er anderledes fra nu.

– Jeg synes, der skal være mere fokus på os 9.- klasser. En ting er, at vi gerne vil afslutte ti års skolegang på en ordentlig måde med vores venner, en anden ting er, at vi ender med at komme i gymnasiet med et dårligere udgangspun­kt. Vi kommer måske ikke til at have prøvet en rigtig eksamen, og vi har ikke fået god nok undervisni­ng hele foråret, siger han.

Vi ender med at komme i gymnasiet med et dårligere udgangspun­kt

 ??  ??
 ??  ?? Mathias kan ikke lade være at ærgre sig over, hvordan den nuværende lockdown rammer unge som ham.
Mathias kan ikke lade være at ærgre sig over, hvordan den nuværende lockdown rammer unge som ham.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark