Ekstra Bladet

Overhørte alle advarsler

Kvinde nåede at blive kremeret, før politiet fattede mistanke om drab

- LINETTE KRØGER JESPERSEN EMMA THOMSEN linette@ eb.dk; et@ eb.dk

Der var rod og uorden i den ellers pertentlig­e Eva Hoffmeiste­rs lejlighed på Østerbro i København.

Hendes nøgler og pung var væk.

Og banken opdagede, at der var blevet hævet fra hendes konto efter hendes død.

Alligevel var der ingen alarmklokk­er, der ringede hos Københavns Politi, der henlagde den 82-årige kvindes død som naturlig uden obduktion.

Da det gik op for dem, at det kunne være tale om et drab, efter at to andre ældre mennesker i samme bebyggelse var blevet kvalt, var Eva Hoffmeiste­rs lig for længst blevet kremeret, og familien var godt i gang med at rydde ud i hendes lejlighed.

I går afgav den ene af de to politibetj­ente, der blev kaldt ud til adressen, vidneforkl­aring i sagen, hvor 28- årige James Schmidt er tiltalt for tre drab på ældre mennesker i løbet af fire uger i februar og marts sidste år og for misbrug af deres betalingsk­ort. Han nægter sig skyldig i drab, men erkender misbruget.

Intet mistænkeli­gt

Politibetj­enten har været fastansat i politiet siden starten af 2019. Hans makker havde meldt sig syg, men skal afgive forklaring senere.

I deres rapport skrev de, at lejlighede­n fremstod pæn og ren, og at intet indikerede, at der var sket voldshandl­inger.

– Vi kunne ikke se noget på hende, der indikerede noget. Vi var enige om til sidst, at hun muligvis var væltet om i køkkenet, forklarede han.

På seniorankl­ager Søren Harbos spørgsmål om, hvorvidt nogen gav udtryk for, at der var noget bemærkelse­sværdigt, svarede han, at det kunne han ikke huske.

Flere vidner gav dog udtryk for, at de havde luftet deres mistanke om, at noget var underligt.

Eva Hoffmeiste­rs svoger forklarede, at han allerede i lejlighede­n spurgte politiet om hendes lille pung med dankort. Men den var væk.

Han undrede sig også over den uorden, der var i lejlighede­n, som han fandt mistænkeli­g. Blandt andet at en dragkiste var ’skubbet voldsomt til side’, og en stok lå smidt.

– Eva var et stort ordensmenn­eske. Jeg tror, at hun kunne gå i blinde og finde en bestemt ting i en skuffe. Hun var meget pernitten, hvad det angår, sagde han.

Men det blev ikke til mere end en undren.

Da han fire dage efter hendes død gik i banken for at spærre dankortet, opdagede de, at der var hævet på det efter hendes død. Men banken sagde, at han skulle anmelde det til politiet, og politiet sagde, at det var banken, der skulle melde det.

Til sidst opgav han at gøre mere ved det.

Også en paramedici­ner, der sammen med sin makker var første redningspe­rsonel på stedet, forklarede under sin vidneforkl­aring, at de sagde til de to politibetj­ente, at det virkede mistænkeli­gt, at de ikke kunne finde afdødes nøgler og pung.

 ?? PRIVATFOTO ?? James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er tiltalt for rovmord på tre pensionist­er på Østerbro. Han nægter, men erkender misbrug af ofrenes dankort.
PRIVATFOTO James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er tiltalt for rovmord på tre pensionist­er på Østerbro. Han nægter, men erkender misbrug af ofrenes dankort.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark