Ekstra Bladet

Østerport II kåret som Danmarks grimmeste bygning

Foreningen Arkitektur Oprøret har kåret kontorbygn­ingen Østerport II i København som Danmarks grimmeste

- DITTE LUNDE

Det er ikke alle nye byggerier, som bliver modtaget lige godt. Hele to gange er den nye kontorbygn­ing Østerport II i København kåret som den grimmeste. I 2019 kårede Berlingske­s læsere bygningen som den grimmeste i København. Men nu får den altså prisen som den grimmeste i hele Danmark.

Det er medlemmer af foreningen Arkitektur Oprøret, der har stemt i denne omgang, og der var enighed om at kåre Østerport II.

Vi er ikke ude på at håne

Arkitektur Oprøret er en registrere­t forening i både Danmark, Norge og Sverige. Foreningen beskriver sig selv som en voksende folkebevæg­else, der ’ kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner’.

– Vi er ikke ude på at håne, vi er ude på at råbe op, siger formanden for Arkitektur Oprøret, Jep Loft.

Han mener, at bygherrer, arkitekter, forvaltnin­gspersoner og lokalpolit­ikere igennem de sidste 100 år har blæst på, hvad almindelig­e mennesker mener.

– De har bare bygget brutale og hensynsløs­e huse, som har slået gamle fine bymiljøer i stykker, siger han.

Generer folk

På Østerport II’s hjemmeside beskriver de selv bygningen som et ‘ smukt, levende hus, der tager arkitekton­iske hensyn til kvarterets historiske bebyggelse­r og grønne områder’. Men der kunne Arkitektur Oprørets medlemmer ikke være mere uenige.

– Bygningen er virkelig kommet til at genere folk. Måske er det fordi, at den ligger lige op ad den smukke station, som mange mennesker elsker. Der har arkitekten og bygherren sagt, ’vi er ligeglade med omgivelser­ne. Vi blæser på det hele. Nu stiller vi den her bygning op, fordi det, synes vi, er sjovt’. Men det er ikke sjovt, siger Jep Loft.

Tror du ikke, at det bliver bedre, når kontorbygn­ingen åbner her i 2020, og der kommer noget liv?

– Når den åbner, kommer der sikkert noget liv, men den facade lyser af, at her kommer jeg og er ligeglad med mine omgivelser. Den prøver ikke at spille med og skabe en sammenhæng og et harmonisk bymiljø, siger Jep Loft.

Flere bygninger i kapløbet

Flere andre bygninger rundt omkring i det danske land var også med i kapløbet. På andenplads­en kom bygningen BLOX, som ligger på Københavns havnefront. Det er dog ikke kun bygninger i hovedstade­n, der er med. Medlemmern­e af Arkitektur Oprøret stemte Papirtårne­t i Silkeborg ind på en tredjeplad­s, og på en sjetteplad­s er Ceres Byen i Aarhus.

– Arkitektur behøver man ikke diskutere, det er ligesom at diskutere kunst. Du har din smag, og jeg har min smag, siger Jep Loft.

– Men det er ikke det, som vi snakker om. Vi snakker om byrum, og hvor folk kan lide at komme. Du synes helt sikkert, det er sjovere at gå på Nørrebro, Vesterbro eller i Nyhavn, end du synes om at gå ude i Ørestaden eller i Brøndby Strand. De store blokke og højhuse giver ikke byrum, siger han.

Arkitektur Oprøret håber, at de med prisen kan råbe fremtidige aktører op, og de forsøger samtidig at gå i dialog med arkitekter, bygherrer og politikere.

– Hvorfor går I rundt og bygger noget, der ligner legoklodse­r, som er kedeligt og ligger i lange lige rækker, når almindelig­e mennesker gerne vil bo i noget, som er hyggeligt og rart? spørger Jep Loft.

Det er ligesom kunst

 ?? FOTO: DITTE LUNDE ?? Det er denne bygning, som er kåret til Danmarks grimmeste nyere byggeri.
FOTO: DITTE LUNDE Det er denne bygning, som er kåret til Danmarks grimmeste nyere byggeri.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark