Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at ordet ’ hudsult’ er rædselsful­dt. Et væmmeligt påfund og mere ulækkert end noget. Stop dog brugen af det ord! Det virker som hardcore porno og klæder ikke det danske sprog.

Lars M. Tjellesen Østermarie Bornholm

at de mange milliarder, de rige kommuner skal betale til de fattige ifølge den nye udlignings­reform, burde øremærkes til skoler, børnehaver, plejehjem. De skal gå til borgernes velfærd – ikke til kommunale prestigepr­ojekter.

Otto Høyer Bethesdave­j 42 Aarhus N

at en måde at hjælpe den klub på, man er fan af, kunne være før hver kamp at indbetale det beløb, man normalt betaler for at se kampen, til en konto til klubben. Så længe der spilles uden tilskuere.

Asger Ravn

Buen 18

Kolding

at nej, nej, hvor er det synd, ærgerligt og totalt uretfærdig­t for Dansk Folkeparti. Nu forsvinder deres mulighed for at komme tilbage i dansk politik, fordi der rejser flere flygtninge, end der kommer. Eller som tidligere LO- formand Thomas Nielsen sagde: ’ Vi har sejret ad helvede til’.

Visti Vester Broparken 22 Solrød Strand

at hvordan kan I skrive om alle de nullerter, der er såkaldte stjerner, og som fører et helt forskruet liv. Amalie er så lidt interessan­t som en fod uden sok eller ham, der synes, det er sjovt at fremvise sin libido, eller forsidefru­erne, hvor det drejer sig om, hvem der har mest silikone fyldt i sig. Jeg kunne forstå, hvis de var smukke. Finn Jensen Kjeldsgård­svej Valby

at endelig har Asger Ravn i Kolding set lyset for os alle sammen. Nej, der findes ikke nogen eksperter. Ekspert betyder alvidende, og det er der ingen mennesker, der er. Der findes kun mennesker med varierende grader af uvidenhed. Og dem er der mange i disse tider.

Erik Petersen Bagsværd

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark