Ekstra Bladet

Yahya ville have koran og bedetæppe

-

Imam Abu Khalid, der for et halvt år siden blev videofilme­t, mens han sad i en sofa ved siden af Yahya Hassan, der understreg­ede, at han var født og ville dø som muslim, refererede til videoen i sin prædiken ved digterens sidste hvilested.

’ Han ( Yahya, red.) var tæt på Allah ( Gud, red.) til det sidste. Han blev født og døde som muslim,’ lød det indledning­svis fra den 58årige imam.

Bad om tilgivelse

Abu Khalid har på det seneste jævnligt været i kontakt med Yahya Hassans mor, Hanan Edwan, og igennem hende blev han vidende om, at digteren i sin sidste tid tilsynelad­ende var blevet en mere troende og bedende muslim. Yahya Hassan havde således ifølge imamen et bedetæppe og en koran i sin lejlighed, hvor han blev fundet død af sin mor onsdag aften i sidste uge.

Imamen lagde ikke skjul på, at han var fuldt ud bevidst om, hvorfor netop denne begravelse fik så stor opmærksomh­ed.

’ Mange af jer er kommet her i dag, fordi I ved, at Yahya Hassan var en af de største digtere i Danmark i mange år. Men der er også mange andre, der bidrager positivt til samfundet, og dem skal vi også huske at række en hånd frem til,’ påpegede Abu Khalid, inden han igen kom ind på Yahya Hassan:

’ Alle begår fejl og synder. Det vigtigste er, at man beder om tilgivelse og kommer videre i livet. Det gjorde Yahya Hassan.’

Samarbejde frem for afbrændte koraner

Abu Khalid fortsatte sin prædiken med at mane til fredelig sameksiste­ns og samarbejde frem for fjendskab og fokusering på forskellig­heder.

’ I stedet for at brænde koraner af bør vi vise hinanden respekt,’ opfordrede han tilhørerne med både muslimsk og kristen baggrund.

’ Vi er i samme båd, og vi bør samarbejde frem for at modarbejde hinanden. Danmark er vores alle sammens land.’

 ??  ?? Digterens officielle navn var Yehya Hassan – altså et ’a’ mindre i fornavnet i forhold til kunstnerna­vnet Yahya, der står med blokbogsta­ver på forsiden af hans to udgivelser.
Digterens officielle navn var Yehya Hassan – altså et ’a’ mindre i fornavnet i forhold til kunstnerna­vnet Yahya, der står med blokbogsta­ver på forsiden af hans to udgivelser.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark