Ekstra Bladet

Trækker sig fra ’ X Factor’

- PERNILLE CHRISTENSE­N pc@ eb.dk

Når ’ X Factor’ vender tilbage fredag 15. maj, bliver det uden den populære duo Magnus og Aksel på scenen. Det skriver tv2. dk.

Gruppen, der har haft Ankerstjer­ne som mentor, har selv valgt at trække sig fra programmet.

Coronakris­en har betydet, at ’ X Factor’ har holdt pause de seneste uger, og den nye plan for afviklinge­n af talentshow­et kolliderer med Aksel Skjoldaa Kempfs foreståend­e studentere­ksamen.

Eksamen er vigtigst

Derfor har han været nødt til at vælge mellem tvshowet og sin eksamen.

– Jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte i ’ X Factor’ og samtidig tage min eksamen, så det har virkelig været en svær beslutning. Men det kan ikke lade sig gøre at gennemføre begge ting samtidig, så jeg må vælge at gøre det færdigt, som jeg har knoklet med i tre år, siger Aksel Skjoldaa Kempf til tv2. dk.

Til Ekstra Bladet fortæller Aksel Skjoldaa Kempf, at det har været en svær beslutning at træffe.

– Den har kostet mange søvnløse nætter. Min deltagelse i ’ X Factor’ har givet så meget mere glæde, end jeg troede, den ville. Magnus er blevet min bedste ven, og jeg har bare mødt så mange mennesker, der har knoklet for os, siger Aksel Skjoldaa Kempf og fortsætter:

– Men jeg har mødt så meget forståelse – både fra Magnus og resten af holdet, siger han.

– Hvad sagde Ankerstjer­ne til din beslutning?

– Han var fuld af forståelse. Alle de almindelig­e regler er jo sat ud af spil på grund af corona. Så han kunne godt forstå, at jeg er nødt til at trække mig, siger Aksel Skjoldaa Kempf.

Den unge sanger fortæller, at også makkeren Magnus har mødt ham med 100 procents forståelse.

Finalen skulle oprindelig­t være afholdt 3. april, men på grund af corona afvikles den nu først 23. maj, og det har tvunget den 19årige fynbo til at træffe det svære valg.

Aksel Skjoldaa Kempfs beslutning om at trække sig betyder, at Ankerstjer­ne nu kun har gruppen Smokey Eyes tilbage.

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? Liveshowet 6. marts blev sidste gang, vi stiftede bekendtska­b med Magnus og Aksel, der nu har trukket sig fra sangdysten.
FOTO: JONAS OLUFSON Liveshowet 6. marts blev sidste gang, vi stiftede bekendtska­b med Magnus og Aksel, der nu har trukket sig fra sangdysten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark