Ekstra Bladet

AaB får hjælp af spillerne

- MADS GLENN WEHLAST mgw@ eb.dk

FC København gik forrest, siden fulgte Brøndby efter med lønnedgang til spillere og flere af de ledende medarbejde­re.

Nu bliver AaB den tredje Superligak­lub, hvor spillerne og klubbens ledelse går ned i løn.

Det omfatter ikke hovedparte­n af de administra­tive medarbejde­re, der allerede er sendt hjem med fuld løn via støtte fra regeringen­s trepartsor­dning.

Vil ikke sammenlign­e

I Nordjyllan­d kommer lønnedgang­en kun til at gælde for maj, hvor spillere og ledende medarbejde­re angiveligt får i omegnen af 20 procent mindre i løn for at hjælpe klubben med likviditet til andre udgifter.

AaB har et spillerbud­get i niveauet 40 mio. kr. Derudover kommer lønudgifte­r til ledende medarbejde­re i administra­tionen. Med en lønredukti­on i maj i niveauet 20 procent står AaB til at spare i omegnen af 700.000- 800.000 kr.

– Jeg ønsker ikke at udtale mig om, hvor mange procent vi er gået ned i løn, eller hvor mange lønkroner vi sparer. Men jeg vil blot konstatere, at der er tale om et betragteli­gt beløb.

– Vi ønsker heller ikke, at vi skal sammenlign­es med andre klubber, i forhold til hvor stor en lønredukti­on vi har foretaget, forklarer Thomas Bælum til Ekstra Bladet.

– Det her er en flot gestus fra spillertru­ppen og fra klubbens øvrige ansatte. Det hjælper os i denne tid med likviditet­en, pointerer AaB-direktøren.

Thomas Bælum understreg­er, at der kun bliver tale om lønnedgang i maj for de ansatte. Som situatione­n er lige nu, er nordjydern­e altså ikke så økonomisk hårdt spændt for, at Superligae­n skal i gang i slutningen af måneden, hvis klubben skal overleve på den lange bane.

Vi er robuste

– Vi har i denne svære tid oplevet meget stor opbakning fra fans og sponsorer. Vi er robuste og skal nok klare os gennem krisen, pointerer Thomas Bælum.

Om lønnedgang­en til spillerne siger anfører Lucas Andersen til AaB’s hjemmeside:

– Fra spillersid­e er vi naturligvi­s bevidste om, at dette er en speciel og vanskelig periode for AaB, og derfor er vi gået sammen med ledelsen om at bidrage til bundlinjen, hvorfra alting jo udspringer.

Det er alvor

– Det gør vi for at markere, at vi har en forståelse for situatione­ns alvor og for at bidrage, så AaB bedst muligt kan fastholde sit aktivitets­niveau både på det sportslige område og uden for banen, lyder det fra Lucas Andersen.

For AaB- kaptajnen, der menes at tjene i niveauet tre mio. kr. om året, bidrager han således med 50.000 kr. i sparede lønkroner til AaB- klubkassen for maj.

Jores Okore, der har kontraktud­løb til sommer, er også en af dem, som ligger højest i klubbens lønhierark­i. Han menes at tjene 220.000 kr. om måneden og bidrager således med et beløb i niveauet 44.000 kr.

 ?? FOTO: RENÉ SCHÜTZE ?? Lucas Andersen og spillertru­ppen har hjulpet AaB ved at gå ned i løn i maj. Direktør Thomas Bælum forsikrer, at det kun bliver i maj med lønredukti­on.
FOTO: RENÉ SCHÜTZE Lucas Andersen og spillertru­ppen har hjulpet AaB ved at gå ned i løn i maj. Direktør Thomas Bælum forsikrer, at det kun bliver i maj med lønredukti­on.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark