Ekstra Bladet

FLERE KLAGER OM SEXCHIKANE

En række kilder anklager en fremtræden­de præst for at have en ’ upassende og seksuel adfærd’. Det samme beskyldes han for i flere officielle klager, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af

- HELLE FUUSAGER ANDREAS LUND MUNK Præsten er lige nu på orlov, men ingen – hverken kirken, præsten eller biskoppen – vil fortælle hvorfor hf@ eb.dk; munk@ eb.dk

En kulørt præst fra Storkøbenh­avn er vant til spotlight. Jævnligt blander han sig i den offentlige debat og er en ivrig deltager i både tv- og radioprogr­ammer.

Præstens moralprædi­kener står dog i skærende kontrast til de historier, Ekstra Bladet har gravet frem.

En lang række kilder, som Ekstra Bladet har talt med, og klager, som avisen er kommet i besiddelse af, tegner et billede af en præst, der har en grænseover­skridende og seksuel adfærd over for både kolleger, kirkemedle­mmer og konfirmand­er.

Trods det bor præsten stadig i sin skattebeta­lte præsteboli­g, mens både han selv og diverse ansvarlige instanser nægter at udtale sig om sagen.

Grænseover­skridende

Ekstra Bladet har i flere måneder forsøgt at finde ud af, hvor mange klager der er blevet sendt vedrørende præsten. Anmodninge­r om aktindsigt er dog blevet afvist af Kirkeminis­teriet og Københavns Stift ad flere omgange.

Trods mørklægnin­gen har Ekstra Bladet af egen drift fået fat i tre klager og har kendskab til yderligere to.

Den ældste er tilbage fra 2015. Her blev der klaget over, at præsten spurgte et grønlandsk par om incest, da de var til begravelse­ssamtale i forbindels­e med deres femårige datters død.

Generelt beskriver klagerne en grænseover­skridende adfærd – også af seksuel karakter.

Mystisk orlov

Præsten er lige nu på orlov, men ingen – hverken kirken, præsten eller biskoppen – vil fortælle hvorfor.

Flere kilder tæt på kirken fortæller dog, at orloven er tvungen og skyldes klager.

Ekstra Bladet har tilbudt præsten at stille op til interview, men præsten har ikke ønsket at svare på Ekstra Bladets spørgsmål. Præsten og hans rådgiver har stillet en række betingelse­r og krav for at deltage i et interview, som Ekstra Bladet ikke har villet imødekomme.

 ?? ARKIVFOTO: RITZAU SCANPIX ?? Grænseover­skridende
En lang række kilder tegner et billede af en præst, der har en grænseover­skridende og seksuel adfærd over for både kolleger, menigheden og konfirmand­er.
ARKIVFOTO: RITZAU SCANPIX Grænseover­skridende En lang række kilder tegner et billede af en præst, der har en grænseover­skridende og seksuel adfærd over for både kolleger, menigheden og konfirmand­er.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark