Ekstra Bladet

Ekspert: Sletteknap for nøgenbille­der findes ikke

-

Rigspoliti­ets National Cyber Crime Center ( NC3) får flere anmeldelse­r end nogensinde. Det er især kvinder og unge mennesker, der imod deres vilje og viden får lagt intime og nogle gange ulovlige digitale billeder af sig selv ud på for eksempel en porno- side.

Det fortæller Flemming Kjærside, politikomm­issær i NC3.

Stjæler fra hinanden

– Vi har rygende travlt og får den type henvendels­er fra folk hele tiden. Det er typisk kvinder og også en del unge, der kontakter os, siger han.

Flemming Kjærside fortæller, at NC3 er behjælpeli­g, hvis folk gerne vil have fjernet uønsket materiale. Også fra udbydere som for eksempel Pornhub, der har udgangspun­kt uden for Danmark.

– Er porno- siderne samarbejds­villige?

– Det er jo big business, og nogle af dem ligger i mærkelige lande, hvor det ikke altid er forbudt at bringe materiale, der måske er forbudt i Danmark. Problemet er også, at vi ikke kan tvinge udenlandsk­e porno- sider til at hjælpe, siger Flemming Kjærside.

Han advarer om, at der ikke findes en sletteknap, der én gang for alle kan rense internette­t for uønsket intimt eller pornografi­sk materiale.

– Det er et langt, sejt træk. Nogle af de her porno- sider stjæler jo billeder og videofilm fra hinanden, siger Flemming Kjærside.

Kontakten til de digitale udbydere på vegne af politikred­sene og ofrene for cyber- kriminalit­et blev samlet i NC3 1. november 2019 , mens regionale politifolk tager sig af sagernes efterforsk­ning.

De fleste sager om blufærdigh­edskrænken­de billeder og film og ulovlig offentligg­ørelse af dem ender med betingede domme. Det er skærpende, hvis de foruretted­e er børn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark