Ekstra Bladet

ZORNIGS FIDUS: ANSAT AF EKSMANDEN

EFTER KONKURS: Lisbeth Zornig Andersen er begyndt at holde udsolgte foredrag igennem sin eksmands firma, som blev startet– lige inden hun selv gik konkurs

- MICHAEL BO MORTENSEN KRISTIAN B. LARSEN mbom@ eb.dk kbl@ eb.dk

Den kendte debattør og forkæmper for de svage Lisbeth Zornig Andersen, der i sommer gik personligt konkurs på grund af en skattegæld på 1,4 millioner, har fået en hjælpende hånd af sin tidligere mand, Ole Palsgaard.

Selv om eksmanden normalt er i radiator- branchen, stiftede han kort inden Lisbeth Zornigs personlige konkurs i august i år virksomhed­en Soft Talk Kommunikat­ion Aps. Og her er Zornig og hendes mand Mikael Lindholm blevet ansat.

Det virker som om, man her gør, hvad man kan, for ikke at betale en gæld til det offentlige

Formelt står virksomhed­en som arrangør af Lisbeth Zornigs foredrag. Mikael Lindholm er ansat som kommunikat­ionsrådgiv­er, og sammen står de for den daglige drift.

Torben Bagge, der leder skatteafde­lingen i TVC Advokatfir­ma, er kritisk overfor konstrukti­onen, selv om man godt må lave den – så længe det er på markedsvil­kår.

– Umiddelbar­t kunne man godt få den tanke, at det ikke er på markedsvil­kår, fordi hun holder et foredrag og lader sin tidligere mands selskab tjene pengene, hvortil hendes nuværende mand kan sende en regning, siger han og tilføjer:

– Det virker som om, man her gør, hvad man kan, for ikke at betale en gæld til det offentlige og dermed bidrage til vores alles bedste via samfundska­ssen.

Vanskeligt for Skat

Fordi Lisbeth Zornig er personlig konkurs, skylder hun stadig Skat 1,4 millioner kroner, og derfor kan det være muligt for myndighede­rne at inddrage noget af hendes løn. Men det bliver langt vanskelige­re, når pengene ryger ind i eksmandens selskab, forklarer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universite­t.

– Hvis hun f. eks. får en million kroner for foredragen­e, så går de ind ét sted, og hvis hun så får 400.000 som løn i selskabet, så er det kun den del, Skat kan gøre krav imod. Hvorimod de sidste 600.000 er landet et sted, hvor man ikke skylder Skat noget.

Hvis hun var fortsat med at holde foredrag uden eksmandens nye firma, havde Skat haft markant nemmere ved at få nogle af sine penge.

– Så var indkomsten kommet til hende, og så havde Skat i højere grad en mulighed for at få sine penge tilbage, siger han.

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? Den kendte debattør Lisbeth Zornig Andersen er blevet ansat i et firma, som hendes eksmand stiftede kort inden hendes konkurs. Også hendes nuværende mand, Mikael Lindholm ( billedet), er ansat der.
FOTO: PER RASMUSSEN Den kendte debattør Lisbeth Zornig Andersen er blevet ansat i et firma, som hendes eksmand stiftede kort inden hendes konkurs. Også hendes nuværende mand, Mikael Lindholm ( billedet), er ansat der.
 ??  ?? Ekstra Bladet har afdækket, hvordan Lisbeth Zornig overførte 700.000 til sin mand kort før sin konkurs.
Ekstra Bladet har afdækket, hvordan Lisbeth Zornig overførte 700.000 til sin mand kort før sin konkurs.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark