Ekstra Bladet

Efterlyst ved fejl: Fik 7000 i erstatning

-

Ekstra Bladet har været i kontakt med forsvarsad­vokat Asser Gregersen, der repræsente­rer 12 af de 18 Brøndby- fans, som blev efterlyst med billede i juni.

Han oplyser, at Østjylland­s Politi endnu ikke har rejst tiltale mod nogen af hans klienter.

Til gengæld fik en af fansene i sidste uge tilkendt en erstatning på 7000 kroner, fordi han uretmæssig­t blev efterlyst uden at have gjort noget forkert.

En anden af de 18 havde allerede meldt sig til politiet, inden han blev efterlyst med billede, fortæller Asser Gregersen.

Syv sigtet

Østjylland­s Politi oplyser i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at syv personer er sigtet for grov forstyrrel­se af den offentlige orden, mens to personer er sigtet og tiltalt for grov vold og for grov forstyrrel­se af den offentlige orden. Otte personer er ikke identifice­ret.

Asser Gregersen forstår godt, at fansene føler sig uretfærdig­t behandlet, og mener fortsat ikke, at der var lovhjemmel til at efterlyse med billeder i pressen.

– Det er relativt indgribend­e at smide folk i avisen. Man skal have prøvet, hvad der ellers er af muligheder, og det gjorde politiet ikke.

Fulgte retningsli­njer

– Man kan efterlyse folk af en række årsager, men normalt er det noget, man gør i forbindels­e med gadevoldtæ­gter, drabsforsø­g og røveri.

Det er et noget usædvanlig­t træk i denne her sammenhæng.

Det er Østjylland­s Politi ikke enige i.

– På baggrund af efterlysni­ngen har vi kunnet rejse sigtelser for grov forstyrrel­se af den offentlige orden mod ni personer og i to af sagerne også for grov vold.

– Efterlysni­ngen levede helt op til de kriterier, der er fastsat i retsplejel­oven, og uden den havde vi formentlig ikke fundet frem til de ni personer, skriver politikred­sens kommunikat­ionsafdeli­ng til Ekstra Bladet.

Asser Gregersen vil forsøge at overbevise en dommer om, at efterlysni­ngen var ubeføjet, når der afholdes retsmøde i sagen 6. december.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark