Ekstra Bladet

Familien afleverede hund på pensionat lige før ulykken

- FOTO: ERNST VAN NORDE/ RITZAU SCANPIX

Den unge norske familie, der lørdag på tragisk vis kollidered­e med et letbanetog på Djursland, havde netop afleveret deres hund på et pensionat få hundrede meter fra baneoversk­æringen, da ulykken skete.

Det fortæller pensionate­jer Line Ostenfeldt, som tog imod den norske familie kort før klokken 11 lørdag formiddag.

– De var, som man jo er, når man er på ferie og skal opleve noget. De var glade og tilpasse. Der var ikke noget unormalt at mærke. De skulle bare ud og have en god dag i regnvejret og ville have passet deres hund imens, siger Line Ostenfeldt.

Det var egentlig kun i nogle timer, at den norske familie skulle have passet hunden – en kleiner münsterlän­der. Hele familien steg ud af bilen og hilste på Line Ostenfeldt. Planen var, at de samme eftermidda­g ville hente hunden igen.

I stedet nåede de ikke meget længere end et par hundrede meter længere ned ad vejen, før familiens liv blev ændret for altid. Familiens 34- årige far døde sammen med sin syvårige søn, mens den 32- årige mor og en seksårig datter nu er indlagt på hospitalet efter den voldsomme ulykke. Begge er uden for livsfare.

Pårørende til den norske familie er ifølge det norske medie Drammens Tidende taget til Danmark og befinder sig lige nu i Aarhus.

Søndag formiddag var der fortsat teknikere ved ulykkesste­det, hvor særligt Havarikomm­issionen arbejdede, ligesom familiens totalskade­de bil blev transporte­ret væk.

– Vi har afsluttet vores foreløbige undersøgel­ser, så vi vender kun tilbage, hvis der er noget der skal følges op på. Nu afventer vi Havarikomm­issionen, og så kan vi om noget tid sige med sikkerhed, om der er tale om en ulykkelig ulykke eller om der kan placeres et ansvar, siger politiinsp­ektør Brian Voss Olsen fra Østjylland­s Politi. cama; pt

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE/ RITZAU SCANPIX ?? Flere fra lokalområd­et var i går forbi ulykkesste­det med blomster. Her er det Christina Uttrup med sine børn.
FOTO: ERNST VAN NORDE/ RITZAU SCANPIX Flere fra lokalområd­et var i går forbi ulykkesste­det med blomster. Her er det Christina Uttrup med sine børn.
 ??  ?? Umiddelbar­t inden ulykken havde den norske familie afleveret deres hund i pleje hos Line Ostenfeldt.
Umiddelbar­t inden ulykken havde den norske familie afleveret deres hund i pleje hos Line Ostenfeldt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark