Prices værste mareridt
Fejringen af 20- års jubilæet kom bag på kapelmesteren i Cirkusrevyen
Med Lisbet Dahl i spidsen havde alle på Cirkusrevyen lusket rundt i krogene for at arrangere en surprisejubilæumsfest for James Price. Han havde nemlig onsdag været kapelmester i 20 år i det berømte telt på Bakken, men da James med Lisbet Dahls ord er nem at snyde, var alle hemmelighederne gået helt hen over frisuren på ham.
Yokitori er højeste mode blandt nørdede kokke i øjeblikket
Også at hans tv- makker, Mette Blomsterberg, skulle overraske ham på scenen efter endt forestilling med en kæmpelagkage af eget fabrikat.
– Dit møgdyr.
Var den første glædestrålende kommentar fra jubilaren, da han var kommet backstage og blev omfavnet af fru Anette. Hun havde naturligvis ikke bare været vidende om, men også deltaget ivrigt i planlægningen. Det samme havde bror Adam, der også havde tippet revyfolket om den gave, de efterfølgende havde samlet ind til.
Nørde- kokke
– Næh.. en Yokitori- grill og noget binchotan- kul, jublede James og lignede en lille dreng, der pakkede sit længe ønskede legetøj ud.
– Det bliver helt fantastisk. Nu skal vi rigtig grille, grinede han.
Yokitori er højeste mode blandt nørdede kokke i øjeblikket, så naturligvis måtte James Price også have en.
– I år er et stort år for mig. Jeg har 20 års jubilæum her på Bakken, jeg har 40 års jubilæum i branchen, og jeg fylder 60 år om lidt. Det kan næsten ikke blive større, siger han og lyder helt overvældet.
Evig skræk
Samtidig afslører han største mareridt:
– I ' 97 sad jeg derhjemme og arbejdede, før jeg skulle møde på Cirkusrevyen. Og da jeg har tendens til at glemme tiden, stod der et ur foran mig. Jeg havde tjekket, at klokken var 14.30, og vi skulle først spille kl 18. Men da jeg lang tid
sit senere igen tjekkede uret, var klokken fortsat 14.30, og så gik der panik i mig. Det viste sig nemlig, at klokken var 17.30, og at jeg fortsat befandt mig så at sige i nattøj på Frederiksberg.
Samtlige sving blev rettet ud på vejen til Klampenborg, og på grund af køer blev bilen smidt i en temmelig ukurant parkering.
– Jeg nåede Cirkusrevyen mindre end et halvt minut for tæppet skulle gå, så der var kun tid til at kaste en blazer over skjorten og gå på. Føj det var væmmeligt. Den oplevelse satte en skræk i livet på mig, og jeg kan forsikre om, at det altid vil være mit mareridt at komme for sent til en forestilling. Siden har jeg garderet mig med flere ure, hvis jeg sidder og skal arbejde med noget, jeg kan blive opslugt af, fortæller James Price.