Ekstra Bladet

En gave at møde ham

Morten Lindbergs halvsøster mødte først sin kendte lillebror som voksen

- JULIE KRAGH jukr@eb.dk

Først da hun var over 30 år, mødte Kirsten Nordahl sine tre halvsøsken­de – to søstre og en bror, Morten Lindberg.

Morten Lindberg, der nok er mest kendt som Master Fatman, døde natten til i går.

63- årige Kirsten Nordahl blev bortadopte­ret og fandt først sin biologiske mor og tre søskende i begyndelse­n af 90’ erne. Morten Lindberg voksede op med sine to søstre i Dalum på Fyn med sin mor, der var folkeskole­lærer og sin far, der var antikvarbo­ghandler.

– Det var en gave at møde Morten - han er en rigtig dejlig mand. Skidesød! Vi

havde ikke så meget med hinanden at gøre, men vi har bare vidst, at han var der, slår hun fast over for Ekstra Bladet, der fanger hende over telefonen få timer efter, hun har fået beskeden om lillebrode­rens alt for tidlige død.

– Jeg fik et chok, tilføjer hun.

Selvom hun og Morten Lindberg aldrig kom til at blive helt tætte, er hans ældste søster forståelig­t nok meget trist over hans tidlige død.

– Jeg kommer til at savne ham. Han var et meget dejligt menneske. Der var ikke noget dårligt at sige, fortæl-

ler Kirsten Nordahl.

Gennem årene blev det alligevel til en del kontakt mellem Kirsten Nordahl og Morten Lindberg. De to søskende skrev sammen, og da Kirsten Nordahls datter blev ramt af kræft som lille, stillede hendes bror op.

Var skidesød

– Han hjalp mig, da min datter var syg. Morten stillede op til nogle børnear-

rangemente­r og var skidesød. Han var jo en kendis, så det der med at komme og live lidt op til et arrangemen­t for sådan en lille mus - der var han bare. Og han er der bare, når man beder ham om det. Det er simpelthen så trist, at han ikke er her mere.

Kirsten Nordahl understreg­er, at hun aldrig har ’ flashet’ sin relation til sin

kendte lillebror, men som hun siger:

– Jeg vil gerne sige noget pænt og varmt lige nu.

Mødtes i Indien

Selvom de to søskende altså først mødte hinanden som voksne, tilbragte de blandt andet tid sammen i Indien.

I 1998 boede Kirsten Nordahl i New Delhi og rejste til Rishikesh for at mødes

med Morten Lindberg, der tilbragte noget tid i en ashram ( et hinduistis­k meditation­sfællesska­b, red.)

– Jeg kiggede forbi ashramen, hvor vi mødtes, fortæller hun.

Vi havde ikke så meget med hinanden at gøre, men vi har bare vidst, at han var der

Det er simpelthen så trist, at han ikke er her mere

 ?? PRIVATFOTO ?? Dejligt asram- møde i Rishikesh, Indien, med et dejligt menneske, skriver Kirsten Nordahl om billedet af sin bror.
PRIVATFOTO Dejligt asram- møde i Rishikesh, Indien, med et dejligt menneske, skriver Kirsten Nordahl om billedet af sin bror.
 ?? PRIVATFOTO ?? Morten Lindberg fordybet i en bog i ashramen i Indien.
PRIVATFOTO Morten Lindberg fordybet i en bog i ashramen i Indien.
 ?? FOTO: PRIVAT ?? Kirsten Nordahl er Morten Lindbergs ældste storesøste­r.
FOTO: PRIVAT Kirsten Nordahl er Morten Lindbergs ældste storesøste­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark