DØGNRAPPORTEN
RANDERS: En 20- årig mandlig bilist mistede fredag herredømmet over sin bil, hvilket resulterede i, at manden kørte ind i en villahave. Manden forlod herefter stedet. Flere vidner fulgte efter manden, som blev anholdt af en patrulje og sigtet for spirituskørsel.
AARHUS: En 19-årig mandlig bilist blev fredag aften standset af en patrulje. Manden blev i sin bil fundet i besiddelse af flere typer af euforiserende stoffer samt en peberspray. I forbindelse med anholdelsen oplyste manden falsk identitet. HILLERØD: Under et indbrud fredag blev der stjålet både guld- og sølvsmykker samt et guldur. Blandt de stjålne smykker er der både fingerringe, armbånd og øreringe. To unge mænd er set i området på cykler. Da de blev råbt an af et vidne, forsvandt de. De beskrives som 16 til 18 år gamle. En var iført en lys hættetrøje og mørke bukser, mens den anden bar mørkt tøj.
ESBJERG: En fotovogn holdt lørdag på Strandby Kirkevej ved frisøren. – P.T er 8 blevet klippet, hvor mange frisøren har klippet, er ukendt, lød det i går eftermiddag på Twitter fra vagtchefen.
VIBY J: En vågen bilejer opdagede, at hans bil, der blev stjålet om natten, netop holdt på en vej i Viby. Da politiet kom frem, sad der tre mænd i bilen, som alle blev anholdt. Føreren var påvirket af stoffer, så flere sigtelser venter. ESBJERG: På Jernbanegade blev en 15- årig pige overfaldet fredag klokken 22.25. Hun blev overdynget med flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen. I forbindelse med slagene faldt den 15- årige, hvorefter voldsmanden sparkede pigen, mens hun lå ned. En er anholdt.
STAUNING: Politiet mener at være tæt på identifikation af en mand, der blev fundet død i havnen. En borger mener på baggrund af politiets signalement af den døde at have haft besøg af ham i februar. Han er ikke af dansk oprindelse, så politiet skal nu til at undersøge, hvor hans familie er henne.’