JEG HAR MISTET MIN SØN
Sønnen blev dræbt med tre skud fredag morgen. Professionel soldat er fængslet
Efter fredagens drab i Gladsaxe, hvor en 47- årig mand var offer, sidder familien nu tilbage i dyb sorg.
Den dræbte efterlader sig blandt andre en teenagesøn.
– Jeg mister min søn, og hans søn mister sin far, siger den dræbtes mor til Ekstra Bladet.
– Hans eneste brøde var, at han var glad for den her pige, og at han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, fortæller hun med sorgfyldt stemme.
Manden blev dræbt i et hus i Gladsaxe fredag morgen ved syvtiden.
Han var sammen med sin nye kæreste, da hendes 42-
årige eks- kæreste mødte op og ifølge sigtelsen skød den 47- årige.
Senere samme dag meldte politiet ud, at de mener, der er tale om et jalousidrab.
Ved et grundlovsforhør fredag blev eks- kæresten varetægtsfængslet.
Han nægter drab, men erkender vold med døden til følge.
Kendte hinanden
Den dræbtes mor fortæller, at hendes søn har kendt kvinden i godt tyve år:
– De er ungdomsvenner.
De har gået i skole sammen og har holdt bekendtskabet ved lige, siger moren og fortsætter:
– Gennem de sidste par måneder har det så udviklet sig uden, at jeg ved ret meget i detaljer.
Den dræbte var faglærer på et erhvervsuddannelsescenter.
Desuden var han passioneret løber i sin fritid, oplyser hans mor.
– Jeg kendte ikke så meget til forholdet. Jeg ved, at hun havde nogle problemer med eks-kæresten.
Moren fortæller, at hen-
des søn havde aftalt at besøge kvinden torsdag.
Valgte at overnatte
Han valgte at overnatte, og næste morgen låste ekskæresten sig ind i huset.
Den nu fængslede er professionel soldat.
Det 47- årige offer blev dræbt med en af Forsvarets Neuhausen-pistoler.
– En af de tanker, der melder sig er, hvad nu hvis der havde været en lille ting, der havde gjort, at min søn ikke var taget derhen alligevel. Hvis bilen var punkteret. Eller var taget tidligt
af sted fra huset. Eller noget helt andet. Det er så uvirkeligt, det der er sket.
Den dræbtes mor siger som reaktion på, at et af Forsvaret våben er blevet anvendt:
Ufatteligt og uretfærdigt
Hans eneste brøde var, at han var glad for den her pige
– Jeg tænker på, om det kunne have været undgået, hvis han ikke havde haft mulighed for at tage det våben med hjem.
– Det er fuldstændigt uretfærdigt, at det er gået ud over min søn. Det er ufatteligt, fortæller moren.