Ekstra Bladet

Sigtede er profession­el soldat

-

Den drabssigte­de er profession­el soldat og har været udsendt flere gange.

Det fortæller generalmaj­or Kenneth Pedersen, chef for Hærkommand­oen.

– Han er fra kamptroppe­rne og hører til Høvelte ( kaserne, red.), siger generalmaj­oren, der ikke kan oplyse præcist, hvor den drabssigte­de har været udsendt.

Drabsvåbne­t er en Neuhausen- pistol, der er et af de våben, Forsvaret bruger, og ifølge Kenneth Pedersen formoder de derfor, at gerningsvå­bnet er et af deres. Det bliver nu grundigt undersøgt, fordi der er en lang række procedurer for, hvordan Forsvarets våben skal håndteres.

– Men samtidig er der jo nogle, der skal have ansvaret for de her koder og nøgler. Men det er noget, vi i hvert fald vil have kraftigt fokus på, hvis det er et af vores våben, siger generalmaj­oren, der ikke ved, om den sigtede er en af de betroede medarbejde­re, der har ansvaret for våbnene.

– Det er noget af det, vi skal have kigget på, siger han og tilføjer, at det formentlig vil være noget, som både politiet og Forsvarets Auditørkor­ps ser på.

Når man taler om udsendte, er det nærliggend­e at tænke, om der er noget med ptsd, men langt de fleste kommer styrket hjem

Det er noget, vi i hvert fald vil have kraftigt fokus på

Auditørkor­pset går som standard ind i sager, hvor soldater er involveret i potentielt strafbare handlinger.

– For det er ikke meningen, at han skal kunne indfinde sig i Gladsaxe med et af jeres våben?

– Nej, hvis vores soldater går rundt med våben på gaden, skulle de jo gerne stå inde i København og bevogte synagoger og så videre.

– Har der været nogen alarmklokk­er hos jer?

– Ikke hvad jeg er oplyst om. Når man taler om udsendte, er det nærliggend­e at tænke, om der er noget med ptsd, men langt de fleste kommer styrket hjem. Men det er selvfølgel­ig noget, man også skal kigge på, siger han og tilføjer, at danske soldater er som et udpluk af den danske befolkning

– Det er jo naboens søn og datter, som folk er flest. Selvfølgel­ig har nogle af dem, der har været udsendt, været i unormale situatione­r og har nogle reaktioner på det. Men jeg vil advare mod at lave den kobling nu, fordi der er rigtig, rigtig mange udsendte, som ikke har det. Men jeg kan godt forstå spekulatio­nen, siger Kenneth Pedersen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark