Kun almindelige mennesker bortvises - direktører får store fratraedelser
Danske Bank har topchef.
Den administrerende direktør, som har siddet på posten imens verdens største hvidvask-skandale er skyllet ind over hans firma. i går mistet deres
er renommeet for landets PÅ HANS VAGT største bank, og engang en bank, der med stolthed kunne betegnes, som ’Danmarks’, blevet forvandlet til noget, der ville få de fleste ejendomsmaeglere til at forekomme trovaerdige.
Det ser maerkvaerdigt ud, at man kan lave så store fejl, og alligevel (formodentligt) haeve en fratraedelsesgodtgørelse på et tocifret antal millioner. Men forklaringen er banal (og deprimerende).
For der findes to grupper af lønmodtagere, og hvis du traeder ved siden af, så er det med at tilhøre den rigtige. Og tro mig, jeg ved det bedre end de fleste, for en stor del af mit arbejde er at repraesentere begge grupper, og engang imellem deres arbejdsgiver, i ansaettelsessager.
de
to
grupper mere
MEN HVEM ER praecist?
Jo, der er de ’almindelige’ lønmodtagere, såsom sosu’er, sygeplejersker, 3F’ere og socialrådgivere – og så er der de mere ’ualmindelige’ lønmodtagere såsom chefer, højtlønnede funktionaerer og direktører.
Forskellen på de to simpel. grupper er
traeder det HVIS DEN FØRSTE GRUPPE mindste over stregen, så ryger de ud med fuld musik. Jeg har set sager, hvor lagerarbejdere med 20 års anciennitet er blevet bortvist og politianmeldt for at spise en Mars-bar, der var udløbet på dato og skulle kasseres.
Jeg har set socialrådgivere med 30 års anciennitet, der en enkelt gang slog et familiemedlem op i systemet for at tjekke, om behandlingen af dem nu også var god nok, og dagen efter stod den på bortvisning og at man ikke mere måtte vise sig på arbejdspladsen – ikke noget med afsked og den slags følelsespjat, det har de ’almindelige’ lønmodtagere ikke brug for.
Faelles for sager om ’almindelige’ lønmodtagere er, at arbejdsgivers tolerance er lig nul.
og eskorteret ud DE BLIVER BORTVIST af arbejdspladsen – nogle gange begynder sagen med, at de ringer til mig fra en politistation og sikkert er det, at arbejdsgivers forargelse og forligslyst er minimal – i hvert fald indtil sådan en som jeg indtraeder i sagen. Så får piben ofte en anden lyd. Men overreaktionen er allerede indtrådt.
Så er der den anden gruppe. Her er brøden ofte markant større. I visse tilfaelde er der tale om noget, man med mindre paene ord ville kalde ting som mandatsvig, bedrageri, tyveri og deslige – men ’skaegt’ nok er reaktionen helt anderledes.
ikke tale om at tilkalde FOR HER ER DER politi eller lignende ubehageligheder. Mine klienter bliver sjaeldent eskorteret nogen steder hen – det skulle da lige vaere stille og roligt ud af bygningen. Til en seks måneders fritstilling, mens vi i ro og mag forhandler vilkårene for ’fratraedelsen’ hjem. Notér venligst forskellen:
Tjener du mindre end en million om året inklusive det hele, så bliver du bortvist.
Tjener du mere, fratraeder du som regel efter gensidig aftale og i god forståelse.
Moralen, vores børn laerer her, er desvaerre simpel.
Faelles for sager om ’almindelige’ lønmodtagere er, at arbejdsgivers tolerance er lig nul
noget dumt på arbejde, HVIS DU GØR så sørg for at vaere højtlønnet. Så er konsekvenserne til at overskue. Du skal nok komme tilbage på solsiden, hvis du overhovedet behøver at forlade den.
Hvis du har et helt almindeligt lønarbejde og begår fejl, kan du se frem til bortvisning, politianmeldelse, plettet straffeattest, manglende penge til huslejen og social deroute.