Ekstra Bladet

Forsvunden mands bil fundet efterladt

- METTE FLECKNER CAMILLA MARIE NIELSEN fleck@eb.dk; cama@eb.dk

Politiet har tirsdag gjort et nyt gennembrud i sagen om den 43-årige Sabedin Veseli, som har vaeret sporløst forsvundet siden 8. februar i år.

Det drejer sig om mandens hvide Chevrolet Spark-personbil, som efter flere måneders søgen er blevet fundet i et villakvart­er på Vintapperv­ej i Lyngby. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Ifølge politiet blev bilen med registreri­ngsnummer GF 21 840 fjernet fra en parkerings­plads i Ballerup kort efter den 43-årige mands forsvinden. Siden har politiet i forbindels­e med efterforsk­ningen forsøgt at lokalisere køretøjet.

– Afhøringer blandt beboerne på Vintapperv­ej, sammenhold­t med de indledende tekniske undersøgel­ser, tyder på, at bilen har holdt på vejen i nogen tid – praecist hvor laenge er fortsat uvist. Men vi håber, at folk, der har deres gang i området, eller i øvrigt kender til sagen, kan hjaelpe os, siger politikomm­issaer Ole Nielsen.

Genkendt af patrulje

Han forklarer til Ekstra Bladet, at det var en forbipasse­rende politipatr­uljes såkaldte ANPG-system, som afslørede, at den hvide bil var efterlyst i en forsvindin­gssag. ANPG står for automatisk nummerplad­egenkendel­se. Det er et system med kamera og nummerplad­eskannere, som kan alarmere politiet, hvis et køretøj, som er registrere­t i politiets systemer, passeres.

Det er endnu uvist, om fundet af bilen kan give et fingerpeg om, hvad der er sket med den forsvundne mand.

– Bilen er nu til kriminalte­kniske undersøgel­ser, siger Ole Nielsen, der oplyser, at politiet arbejder med flere teorier og ikke kan udelukke, at der ligger en forbrydels­e bag mandens forsvinden.

– Det er underligt, at familien intet har hørt fra ham så laenge, siger Ole Nielsen.

 ?? POLITIFOTO ?? Familien har intet hørt fra Sabedin Veseli.
POLITIFOTO Familien har intet hørt fra Sabedin Veseli.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark