’Den vaerste følelse’
Robert Skov kunne vaere blevet derbyhelt for FCK, men endte som skurk efter sin straffesparks-afbraender
0-1 Peter Ankersen (21), 1-1 Kamil Wilczek (76), 2-1 Hany Mukhtar (90) ------------------------------ Flere Brøndby-spillere gik hen til ham efter kampen og gav ham et trøstende klap.
Ikke at det hjalp, men det er tanken, der taeller. Og enhver af derby-gladiatorerne inde på Brøndby Stadions graessvaer vidste, hvordan Robert Skov havde det.
Knap halvvejs i 2. halvleg kunne han vaere blevet derbyhelt for FCK, men Silkeborg-knaegtens straffespark bragede mod underkanten af overliggeren, og en halv time senere var han skurk efter Brøndbys to sene scoringer.
– Det er den vaerste følelse. At braende et straffespark og vaere med til, at vi taber kampen. Jeg skuffer mine holdkammerater, klubben og fansene.
– Det er helt vildt frustrerende. Fodbold er hårdt nogle gange, og det er ikke så sjovt i dag. Det er traels, sagde kantspilleren med den vidunderlige sparketeknik.
Den samme historie
Det er sjaeldent, at den svigter ham. Og det var heller ikke, fordi forsøget endte ude i Brøndbyskoven.
Det var de berømte marginaler, der var med Brøndby og Rønnow, da Skov foran Sydsiden ramte overliggeren.
– Det er nemt at stå og vaere bagklog. Jeg var rolig og havde en god fornemmelse i forhold til, hvad jeg skal gøre. Men desvaerre går den ikke ind.
– Jeg synes ellers, at jeg får et fornuftigt traef, og hvis den havde siddet lidt laengere nede, havde vi stået og snakket om, at Rønnow ikke havde en chance for at tage den. Det gør vi ikke nu, sagde den 21-årige ligalandsholdsspiller, der har haft marginalerne mod sig de seneste kampe.
Sidste mandag mod FC Midtjylland bragede han et frispark på overliggeren, og historien gentog sig på Brøndby Stadion. Det var overligger ud for Skov og FCK.
– Det er den samme historie som i Herning. Vi har mange chancer og rammer traevaerket flere gange.
– Og hvis jeg scorer, så tror jeg ikke, at der havde vaeret mere i den kamp. Så vinder vi, sagde Robert Skov.
Håber Brøndby holder niveau
Normalt ville enten Pieros Sotiriou eller Viktor Fischer have taget straffesparket, men cyprioten var udgået med en skade, og Fischer følte sig ikke i stand til at sparke efter ellers at have fremtvunget den store chance.
– Jeg havde ondt i foden og fik behandling. Jeg vurderede, at det ville vaere for risikabelt at halte bolden, men Robert er en ung og staerk spiller, og jeg har stor respekt for, at han tog den bold.
– Det viser meget om ham. Han har nosser, og det er et fedt signal at sende, sagde Viktor Fischer efter et derbynederlag, der sendte FCK hjem til Frederiksberg med en tom fornemmelse.
– Det er et tema, at vi ikke får afgjort kampene. Og det er et tema, at vi ikke får lukket af. Men der er også en ting i fodbold, der hedder marginaler.
– FCK har haft dem på sin side i nogle saesoner, men nu er de røget et andet sted hen, sagde FCK-profilen, der roste både stemningen og modstanderen:
– Det var en god oplevelse. Brøndby spiller godt. De har en klar plan og spiller god fodbold.
– Jeg håber, at de kommer til at holde niveau i fremtiden, for vi skal nok komme tilbage på et staerkere niveau, så det bliver FCK og Brøndby, der jagter guldet, og ikke FC Midtjylland og Brøndby.
Det er et tema, at vi ikke får afgjort kampene