La’ vaer’ at pakke au pairpiger ind i kultur
vaeret et adelsmaerke AU PAIREN HAR LAENGE for velhavere. Jeg har i hvert fald aldrig mødt en arbejderklasse-familie med en filippiner i kaelderen.
Mange familier er dog lykkelige for deres au pair-ordning, da det giver dem luft og overskud.
Familien Hembo (der står bag virksomheden Christina Watches) udtalte eksempelvis til TV2, at ’den gennemsnitlige danske børnefamilie er overbelastet, fordi foraeldrene skal nå så meget både på jobbet og på hjemmefronten. Så det ville frigive en masse ressourcer og samtidig forhindre en masse skaenderier, hvis flere fik råd til en au pair’.
at vaere uenig i. Stress er en DET ER SVAERT folkesygdom, og mange kaemper en svaer kamp med at balancere arbejdslivets krav og familiens behov.
Derfor kan en au pair vaere en rigtig god løsning for dem, der har råd. Bare vi er enige om, at ordningen reelt har skabt en kunstigt lav løn på helt almindeligt husligt arbejde som rengøring og børnepasning.
Derfor glaeder det mig, at SF og DF i øjeblikket gør deres for at udfordre ordningen.
at gøre op med au pair-løsningen MOTIVATION FOR findes i partiernes meget forskelligartede vaerdisaet.
SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, siger, at ’man løber om hjørner med de oprindelige idealer, og i dag er det reelt blevet et reservelager for billig arbejdskraft’, hvilket er svaert at vaere uenig i.
DF’s Martin Henriksen er som altid mere bange for, at de fremmede piger bliver i landet efter endt tjeneste.
Laeser man formålsparagraffen hos Udlaendingeog Integrationsministeriet, står der: ’Hvis du er en ung udlaending, som ønsker at laere noget om dansk sprog og kultur, kan du ansøge om opholdstilladelse i Danmark som au pair’.
Det er dog svaert at se au pair-arbejdet som en kulturel dannelsesrejse.
Det er arbejde, som er langt mere indbringende end alternativerne i hjemlandet, og pengene sendes med meget stor sandsynlighed hjem til familien.
Det er følgelig en form for civiliseret slaveri, hvis vi skal op på den helt grimme klinge.
må jeg sige, at jeg kun I DEN FORBINDELSE har set au pair-familier, der har behandlet deres hushjaelp fremragende – naesten som et medlem af familien.
Jeg har ingen moralske kvababbelser over familier, der vaelger at få denne hjaelp, hvis de behandler vedkommende ordentligt. I de fleste tilfaelde nyder både familie og au pair formentlig godt af samarbejdet, ikke mindst hjulpet af stramningerne i ordningen tilbage i 2015, hvor de tilrejsende piger fik bedre vilkår på en lang raekke områder.
Vi skal bare kalde det, hvad det stadig er – billig arbejdskraft.
Det er dog svaert at se au pair-arbejdet som en kulturel dannelsesrejse
ER, at Folketingets partier MIN OPFORDRING laver en ordning, hvor danskere, andre EUborgere eller sågar filippinere kan arbejde for danske familier, der har puklet sig til det økonomiske råderum.
Men lad vaere med at pakke det ind i en falsk, tvaerkulturel kåbe. Der skal designes en anstaendig ordning, hvor vi er sikre på, at pigerne ikke tager arbejde fra andre, fordi vilkårene er uforholdsmaessigt favorable.
Og så skal vi naturligvis fortsat sikre, at danske familier har dem ansat under ordentlige forhold, som vi kan vaere bekendt.