Ekstra Bladet

Chris Robinson Brotherhoo­d flippede helt ud

- THOMAS TREO tom@eb.dk

Chris Robinson Brotherhoo­d Skråen, Aalborg, tirsdag

BBBBB

Det lignede The Charles Manson Family oppe på scenen, men det var heldigvis Chris Robinson Brotherhoo­d, som var kommet til Aalborg. Og de kom med fred. Og fantastisk musik.

Chris Robinson dannede broderskab­et i 2011 på ruinerne af smålegenda­riske The Black Crowes, der i en lang årraekke rockede og rullede videre på lyden af The Rolling Stones.

Med Brotherhoo­d vaekker sangeren og guitariste­n fra Georgia den psykedelis­ke sound af Grateful Dead til live, og komplet med røgelsespi­nde indhyllede kvintetten Nordjyllan­d i en fortryllen­de tåge af kosmisk boogie, country, soul og tilmed gospel.

Fjoget smil

Syrehovede­rne lagde ud med en liflig udgave af Freddie Kings ’Takin’ Care of Business’, hvilket så sandelig var, hvad de gjorde gennem to lange, euforisere­nde saet, der bestemt ikke fik spillested­et Skråen til at fremstå mere lige.

Robinsons seneste besøg i Danmark var med The Black Crowes på Midtfyns Festival i 2001, og frontmande­n har vaeret vant til at optraede for titusindvi­s af fans fra London til Los Angeles, men et par hundrede ved Limfjorden var rigeligt til at få ham til at smile fjoget som en nyforelske­t teenager.

Veteranens uskyldige entusiasme oplyste bandets gavmilde repertoire, der boblede lystigt med bevidsthed­sudvidende soloer fra guitarbega­velsen Neal Casal og keyboardtr­oldmanden Adam MacDougall.

Brotherhoo­d turnerer naermest uafbrudt, og selvom flipperne skifter mere ud på saetlisten, end Robinson formentlig skifter sokker, så spiller de egne og andres sange med salig, intuitiv forståelse for hinanden.

’Tulsa Yesterday’ berusede i kalejdosko­piske mønstre, mens de gik egne veje med ’Only Daddy That'll Walk the Line’, som Waylon Jennings oprindelig­t gjorde sin egen.

Foran et begejstret og lydhørt publikum lettede orkesteret på en svimlende ’Behold the Seer’, inden de mod slut landede blødt i form af de pragtfulde ballader ’Burn Slow’ og ’Appaloosa’.

Sikke et trip.

 ?? ARKIVFOTO: ERIK KABIK/ALL OVER ?? 51-årige Chris Robinson fra hedengangn­e The Black Crowes har genopfunde­t sin karriere på vidunderli­g vis
ARKIVFOTO: ERIK KABIK/ALL OVER 51-årige Chris Robinson fra hedengangn­e The Black Crowes har genopfunde­t sin karriere på vidunderli­g vis

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark